E-kuldet

Saga har fået 7 zobel/hvide hvalpe - 4 tæver og 3 hanner den 14. maj 2019.

Faren er den utrolig flotte hanhund
❤Glenoak Directors Cut❤
... kaldet Cooper, han bor i Tyskland hos Kennel Glenoak.

Cooper er halvbror til Glenoak Ballroom Dancer "Marlon", der bor hos Kennel Sapphiresky i Sverige.
Marlon brugte vi til vores D-kuld, og de hvalpe efter ham og Saga er i vores øjne faldet rigtig godt ud, med nogle fantastiske temperamenter, og derfor vil vi rigtig gerne have hvalpe af de linjer igen.


Begge forældre har sunde hofter med HD A, og de er begge lyst fri på øjnene.
Cooper har desuden status MDR1 +/+ (dvs rask), og DM(Degenerativ Myelopati) +/+ (dvs rask). så sundheden er iorden i begge linjer.

Cooper er tysk udstillingschampion, Saga er udstillet med excellent og CK (champion kvalitet), så vi forventer jo selvfølgelig også nogle smukke hunde, der er bygget korrekt.

Saga er rally begyndermester RBM, hun elsker at træne og arbejde.
Hun er også mentaltestet med flot resultat og 2 på skud, og desuden er hun hyrdeinstinkttestet og har rigtig gode evner i den retning.
Vi ved fra Coopers andre kuld, at hans hvalpe har super gode temperamenter og brugsegenskaber, de trænes indenfor forskellig hundesport og klarer sig godt, så med dette kuld forventer vi også hvalpe med samme iver for samarbejde og træning.

Her er lidt omkring anerne bag og de titler hundene har:

Om Cooper:
DEVDHCH Glenoak Director´s Cut "Cooper"
Far: USCH DKCH Milas Live The Dream 
Mor: LUCH DECH Mc Leod's A Girl For Sheriff K

 

Om Saga:
RBM Sapphiresky Let Fate Decide "Saga" 
Far: EECH DKCH NOCH INTCH WW14 FICH EUW15 KBHV18 KBHVV18 NORDVV18 SEVV18 NOVV18 LVCH NORDCH Steadwyn Majestic Classical
Mor: RBM NORDVV18 Steadwyn Best Of Me

Vi foretrækker hvalpekøbere, der vil tilbyde deres collie et aktivt liv med spændende oplevelser. 

Vi tager det som en selvfølge, at man som et absolut minimum går til hvalpetræning med hunden, men vi håber selvfølgelig på, at man fortsætter med en eller anden form for træning derefter de første par år, da dette forventes at blive energiske og træningsvillige collier.

I kan læse mere om køb af hvalp hos os under samme fane som denne.

😀🙃😋

Kennel Ebony Moor på Facebook
Ved interesse kan man søge medlemskab, og der følge hvalpeplanerne.
I Facebook gruppen er flere af vores tidligere hvalpekøbere, så her kan også udveksles erfaringer, og man kan dele oplevelser og fotos i gruppen.

 

 

Glenoak Directors Cut "Cooper"

Sapphiresky Let Fate Decide "Saga"

Anerne bag E-kuldet