FRIDA

Sti-lo´s Aisha 

Far
Colliefarm Danish Dynamite "Dandy"

Mor
Nitopets Blue Zandra




  

Frida på stamtavlen kaldet "Sti-lo´s Aisha"

Fridas far "Dandy" på stamtavlen kaldet "Colliefarm Danish Dynamite"

Frida har bragt stor glæde og lykke i vores familie, det er hende der har vakt vores store interesse for collien, vi er bare faldet pladask for denne skønne race, lige en type hund der passer ind i vores familie.

Frida er en meget sød, klog, lærenem, glad, trofast og meget hengiven hund.

Som lille var hun meget modig og kunne gå op og ned af trapper fra hun var helt lille, hun tog sig ofte en lille lur på et af trinnene.

Hun elsker også at bade nede ved stranden og tør springe i vandet fra badebro, og det selvom collier normalt ikke er så vilde med vand.

Frida har altid elsket at komme med i skoven og snakke med andre hunde, som hun altid har behandlet pænt.
Ude i skoven er der to hule træstammer, som hun altid går igennem når man passerer dem, så lidt agility hund er der i hende.

Frida har været nærmest selvopdragende og prøver at gøre alt hvad man beder hende om.
Hun har kun sjældent lavet ulykker, og det eneste hun har bidt i stykker er toiletpapirsruller, et paradistræ og diverse snørrebånd - billigt sluppet.

Tre gange er Frida løbet væk, og hver gang er der for at lede efter drengene.
To af gangene fandt hun dem...nemlig i skolen og på minigolfbanen nede i sommerhuset.
Tredie gang stod hun udenfor Super Best og ventede, men ingen af os var inde at handle, så vi hentede hende, da der var nogle der ringede og fortalte, hvor hun var.

Fria kan sagtens gå uden snor, og hun går ALTID bagerst, for hun skal være sikker på, at alle er med, hun har sit hyrdeinstink intakt.

Frida kommer når man kalder og lystrer ellers sit, giv pote, stå, buk(kun med godbidder), gå væk, læg dig, op i kurven, hvor er bolden henne?, og så går hun sin vej når vi siger "nu skal Frida bade".

Desværre har Frida fået hårsækmider, hvilket gør, at Fridas udstillings karriere blev brutalt stoppet, og hun kan nu ikke bruges til avl, så derfor er hun blevet steriliseret. Frida nåede heldigvis aldrig at få hvalpe, hun debuterede nemlig med hårsækmider da hun var knap 2 år.

I dag (juni 2020) er Frida rundet de 14½ år. Hun er nu en ældre dame, der går med på tre daglige gåture. Hun er stiv i bagparten, men trisser rundt og nyder livet på sin egen stille facon.
Hun hører næsten ikke noget mere, hun har også lidt nedssat syn, men hun er glad, hun spiser med god appetit, hun søger efter mad i græsplænen, og hun vil stadig gerne spille lidt bold.