Onsdag den 18. spetember 2019

Dejlig dag på træningsbanerne i Odder, hvor vi var nede at gå tur i det skønne septembervejr.
Saga, der er mor til Eya og Assie lærer hendes børn, hvordan man kravler op, balancerer og går ind i tunneller - Saga elsker det.
Eya følger blindt sin mor og gør det samme som Saga, så hende skal man lige holde et vågent øje med, for hun er en vovehals.
Assie er ikke vant til alle sådanne kunster, men nu er han ved at lære det, så han kravler også op på A´et nu, og går igennem den lange metaltunnel, hvor lyden fra kløerne er høj - han er blevet SÅ sej.

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter "Assie" og Ebony Moor´s Ebullient Eya "Eya"

Ebony Moor´s Ebullient Eya 17 uger gammel.

Lørdag den 14. september 2019

I dag afholde Dansk Collie Klub en aktivitetsdag på Fyn, hvor collier kunne blive hyrdeinstinkttestet, og hundene og deres ejere blev introduceret til både agility og rally lydighed.
Her fra os blev Assie testet for første gang, og Saga prøvede også at hyrde, men hun har prøvet det et par gange før.
Både Assie og Saga synes det er rigtig sjovt, de tænder på fårerne, og i dag var det sjovt at se, at da Assie opdagede, at han kunne flytte med fårene, så fik han virkelig blod på tanden og fortsatte.
Der var flere af Assies helsøskende fra D-kuldet, der deltog og blev hyrdeinstinkt testet i dag, således har følgende fra D-kuldet været på får:
Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel "Hofer"
Ebony Moor´s Delicious Dana "Vuffi"
Ebony Moor´s Dragonhunter Dustin "Balder"
Ebony Moor´s Daredevil Duncan "Duncan"
Ebony Moor´s Daydreamer Dexter "Assie"

Der var et par stykker, der ikke gik så højt op i det hyrdning, og så var der tre inklussiv Assie, der virkelig syntes det var en "sjov leg".

Herfra deltog også ialt fire af hvalpene fra E-kuldet, dog kom de ikke på får, da de er for unge, men de havde en skøn dag, de var meget sociale og legede med hinanden, med Assie og med flere af de andre collier, der deltog.
Hvalpene der deltog fra E-kuldet, og som nu er 17 uger gamle var:
Ebony Moor's Enchanting Evy "Coco"
Ebony Moor's Exceptional Eisa "Zoe"
Ebony Moor's Ebullient Eya "Eya"
Ebony Moor's Excellent Enzo "Enzo"


Tak fordi I deltog, det er så hyggeligt at møde tidligere hvalpekøbere og deres collier.

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter "Assie" til hyrdeinstinktest

Søndag den 8. september 2019

I dag har tre drenge fra D-kuldet været til mentalbeskrivelse i Vallensbæk, og de gennemførte alle tre testen.
De tre dygtige hanner er:

Ebony Moor´s Dragonhunter Diesel (Balder)
Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie)
Ebony Moor´s Daredevil Duncan (Duncan)

De gennemførte alle tre med 2 på skud, det er rigtig flot og viser, at de er skudfaste.

Der var flere ting, der gik igen i deres reaktionsmønstre, de var alle tre glade for at lege, de fulgte villigt med fremmede, og de kunne håndteres af fremmede.

Angående forskrækkelserne - kedeldragten og den høje lyd fra kæden, synes jeg man kan sige, at de alle tre reagerede næsten ens.
Duncan var knap så forskrækket som Balder og Assie ved kedeldragten, han fik 2 de to andre fik 3, det er flot af dem alle tre og betyder, at ingen af dem  flygtede eller vendte sig væk, de stod hele tiden med fronten til .
Ved den høje lyd fik de alle 3, dvs de bliver forskrækkede, men ikke så meget at de flygter, det er en helt fin reaktion.
Ingen af de tre var så vilde med at gå hen til "det farlige", de skulle lokkes, Duncan kom hurtigst hen, herefter Balder og til sidst Assie.

De havde alle tre super fine afreaktioner og fik 1 på afreaktion i begge tests, hvilket viser, at selvom de bliver forskrækkede, så ryster de alle frygten af sig med det samme og fortsætter uberørte forbi "det farlige" uden at ænse det mere - det er SÅ flot og en af de vigtigste elementer i testen.

Spøgelserne (revir/trussel) klarede de alle super flot, ingen flygtede eller gemte sig bag fører, de stod alle tre flot oppe foran fører og og så truslen komme nærmere - de klarede det alle tre bedre en ønskeprofilen, jeg er virkelig glad og stolt.

Jeg er meget glad for resultaterne, og jeg takker Balder og Duncans ejere for at stille op i Vallensbæk en tidlig søndag morgen og lade deres Ebony Moor hunde gennemgå  og gennemføre en metaltest med så fine resultater - TUSIND TAK for det.


Ebony Moor´s Dragonhunter Dustin (Balder), Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie) og Ebony Moor´s Daredevil Duncan (Duncan)

Lørdag den 7. september 2019

Der er ikke så meget at fortælle, men har lige taget disse billeder af Eya, der har været på trimmebordet. Der er endnu ikke så meget at soignere, men hun skal jo vænne sig til at komme der op, det tog hun rimelig cool.

Eya er den hvalp, vi har haft, som laver absolut flest ulykker. I dag har hun spist noget af tapetet og murværket i køkkenet, hun har ødelagt en sprayflaske og ja så ryger der lidt bloster og krukker ind imellem. Hun er ikke voldsom, hun tusser stille rundt og undersøger alt, og så bider hun lidt i det.

Vi elsker hende, hun er en enestående og dejlig hvalp, altid glad og nysgerrig, meget ivrig efter at træne, udadvendt og imødekommende.

Eya er efter vores svenske Saga, Sapphiresky Let Fate Decide, og så den utrolig smukke hanhund Cooper  fra Tyskland Glenoak Director´s Cut.

Ebony Moor´s Ebullient Eya 16½ uge

Lørdag den 24. august 2019

Ebony Moor´s Delightful Dina har været udstillet på et skue i Syvsten, og hun gjorde det SÅ godt. Dina stillede i juniorklassen, og hun fik en rigtig flot kritik og en super flot placering, dommeren skrev om smukke Dina:

Kritik:

Fin tæve med smukke feminine proportioner, velskåret kileformet hoved, god flad skalle, pæne parallelle linjer, pæne mandelformede mørke øjne, fine velansatte små kipører, korrekt bid, udmærket underkæbe, elegant hals,fin overlinje let stigende lænd, velvinklet for og bag, godt dybt forbryst,pæne benstammer, en anelse blød mellemhånd, pæne ovale poter, elegante muskuløse lår,stærke haser, bevæger sig parallelt set bagfra, en anelse krydsende set forfra, fra siden let og flydende, særdeles smuk pels, skønt temperament.

Excellent 1

Placering:

BTK 1 (Bedste tæve i klassen)
BIR (Bedst i racen)
BIG3 (Bedst i gruppen nr 3)

Tusind tak til Dinas ejere Ilse og Finn, for at udstille Dina ved skuet, og tak til Birgit Sørensen fra Bijanti Collies for at handle Dina.

Ebony Moor´s Delightful Dina

Fredag den 23. august 2019

Vi har haft to rigtig hyggelige legedates med to hvalpekøbere.

I går kom Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Hofer) fra vores D-kuld og legede med vores Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie), de er kuldbrødre. Legen gik godt i en halv times tid, så kom de lidt op at toppes, så Assie kom ind. 
Herefter kom Eya ud og legede med Hofer, og de to legede rigtig godt sammen.
Eya er frygtløs og er en lille vild krabat, men Hofer tog det hele i strakt pote og var meget overbærende med hende.

I dag har vi så været i Skæring, hvor vi gik tur med Eyas kuldsøster Ebony Moor's Exceptional Eisa (Zoe) fra E-kuldet. Vi gik i Mindelunden, hvor fem modstandsfolk i 1943 blev henrettet, så der er rejst en stor sten, for at mindes dem. Mindelunden ligger meget smukt ud til vandet syd for Studstrup, så man går både ved stranden, på en lille hede og i skov.
Eya og Zoe genkendte hurtigt hinanden, og så begyndte den vilde leg, det var gensynets glæde. 

I morges var der kommet mail fra et andet hold hvalpekøbere der ejer en anden af Eyas søstre Ebony Moor's Elegant Elvira (Queenie). Desværre har de oplevet, at lynet slog ned 50 m fra, hvor de opholdte sig i sommerhus, så Queenie blevet meget forskrækket, og det var en voldsom oplevelse for dem alle, og Queenie er nu blevet bange for meget høje lyde. Hun har ellers hele vejen været en modig og dygtig lille hvalp, der bor inde midt i Aarhus, så vi håber på, at hun hurtigt kommer sig og ikke på sigt lader sig påvirke af den oplevelse.
Heldigvis sende familien et fantastisk billede af Queenie.

Stor tak til hvalpekøberne Eva, Dea og Tove for at holde kontakten med os, så vi kan følge med i, hvordan hvalpene herfra har det.

Ebony Moor's Ebullient Eya og Ebony Moor's Exceptional Eisa (Zoe), kuldsøstre

Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Hofer) og Ebony Moor's Ebullient Eya, halvbror og - søster

Ebony Moor's Elegant Elvira (Queenie)

Torsdag den 22. august 2019

I dag e der kommet svar på Dinas HD fotografering, og 
Ebony Moor´s Delightful Dina har HD A

Jubiiii

Stor tak til Dinas ejere, fordi de har fået Dina hoftefotograferet, nu er fire af hvalpene fra D-kuldet fotograferet, hvor alle har sunde hofter, tre har A/A og en har A/B - det er vi meget, meget tilfredse med.

Ebony Moor´s Delightful Dina

Fredag den 16. august 2019

I dag fylder vores Alba (Ebony Moor´s Adorable Alba) 9 år, hip, hip hurraaa!
Alba er stadig en smuk colliepige, der er kun kommet enkelte ekstra hvide hår i pelsen, så gammel ser hun bestemt ikke ud.
lige nu halter hun på det ene forben, vi håber det bliver bedre, men nu skånes og får ikke så lange gåture.

Eya er nu 11½ uge, og for et par dage siden blev hun introduceret til klikkertræning, det synes hun er rigtig sjovt.
Så prøvede vi for anden gang i dag, og det gik super fint. Hun kender nu touchpladen, kan stå på elefantfoden, kan gå lidt fri ved fod, kan sitte, dække og komme ved indkald. Der er stadig lang vej, men hun elsker at træne og det er meget positivt.
Til september begynder hun på hvalpehold.

Ebony Moor´s Adorable Alba 9 år

Ebony Moor´s Embullient Eya bliver klikkertrænet 11½ uge gammel.

Ebony Moor´s Embullient Eya 11½ uge viser, hvordan man danser gangnam style og går fri ved fod

Lørdag den 10. august 2019

I dag har vi været på besøg hos vores hvalpekøber Christina og hendes kæreste Tobias, de bor i nærheden af Dronninglund/Asaa.
Christina købte for knap 8 år siden Ebony Moor´s Beloved Babett i daglig tale Maggie, og vi har fasthold forbindelsen.
Også Christinas veninde Louise var der, hende kender vi godt, for hun har også en collier (Perle), som er halvsøster til vores Alba.

Vi gik en dejlig tur i den dejlige natur, og lille Eya havde en sand fest i samvær med Maggie, de to kom rigtig godt ud af det med hinanden, og Maggie udviste stort overskud og fandt sig i alle Eyas hvalpestreger.

Alle fire hunde havde en skøn dag, der var ingen ballade overhovedet, de havde en fest.
Vores hunde fik set får, heste og hilste på andre hunde i området, så det var som en tivoli tur for dem.

Vi fik en dejlig frokost og vil gerne takke for en skøn og dejlig dag 🙂❤


Ebony Moor´s Beloved Babett, Sapphiresky Let Fate Decide, Ebony Moor´s Ebullient Eya og Ebony Moor´s Daydreamer Dexter

Ebony Moor's Ebullient Eya og Ebony Moor´s Beloved Babett havde en sjov dag i hinandens samvær.

Torsdag den 9. august 2019

Dejlig dag på Skagen, hvor Eya og Assie for første gang oplevede at komme ud på Grenen, Danmarks yderste, nordligste spids.
Saga har været der før sammen med Alba og Frida.

Eya er for lille til at gå derud, så hende og jeg tog Sandormen, en stor oplevelse for en lille hvalp, hun tog det hele i strakt pote og syntes det hele var meget spændende.

Bagefter var vi ved Den Tilsandede Kirke ved Skagen, der har vi været flere gange før, men det er altid sjot at se den, og man forstår virkelig, hvilke naturkræfter der er på spil her oppe i det nordjyske.

Alle collierne er trætte nu, vi har oplevet så meget og fået så mange nye indtryk, der var nemlig rigtig mange mennesker ude på Grenen, der ville snakke og hilse.

Kristoffer melder der hjemme fra, at alt står godt til, både Alba og Frida har det godt, de nyder stilheden uden de vilde, unge - Assie og Eya.

Ebony Moor's Ebullient Eya, Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie) og Sapphiresky Let fate Decide (Saga) på Grenen/Skagen

Den tilsandede kirke ved Skagen.

Torsdag den 8. august 2019

Vi er taget til det Nordjyske sammen med tre af vores hunde - Saga, Assie og Eya.
Hjemme bliver Alba og Frida passet af vores voksne sønner, der lige nu holder sommerferie.

Vi bor i Tranum Klit helt ud til Vesterhavet. Vejret er meget svingende, der kommer nogle ordentlig byger ind imellem, men når der er tørvejr, så går vi ture i den flotte natur.
Eya er kun 12 uger, så det er begrænset, hvor langt vi kan gå, hun må ikke blive overanstreng, når hun er så ung, så vi kører helt hen til distinationen og går lidt rundt der.
Vi har gået ture på Tranum Strand, vi har besøgt det nyopførste Svinkløv Badehotel og gået tur ved stranden der, vi har set Blokhus og Løgstør og har gået tur ved Løkken i dag.
Vi har gået små ture i de flotte plantager ved Tranum, Hune og Svinkløv, så hundene er trætte og får sovet flere gange i løbet af dagen.
En af vore gåture er også gået til Fosdalen, som er et meget smukt naturområde, hvor der i bunden af den frodige regnvandskløft løber en lille bæk, Vor Frue Kilde. Der er bygget mange broer i bunden af køften, så man kan komme tørskoet frem, det hele er meget smukt og Eya fik prøvet at gå på broer, det var hun ret sej til.

Og så fik vi i dag dejlige billeder af Enzo og Coco, to af hvalpene fra E-kuldet, der er startet på samme hvalpehold hos Nette Stormlund på Amager. 
Meldingen fra træneren var, at det er to små "party-øgler" som var lige som de skulle være, det varmer jo mit opdrætter hjerte meget.

Løkken med mor Saga og hendes to børn Ebony Moor's Ebullient Eya 12 uger og Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie) 1 år og 5 måneder.

Svinkløv Badehotel med Saga, Assie og Eya

Fosdalen ved Tranum/Svinkløv, hvor Vor Frue Kilde udspringer

Ebony Moor's Enchanting Evy (Coco) og Ebony Moor's Excellent Enzo (Enzo) er startet på samme hvalpehold hos Nette Stormlund.

Lørdag den 3. august 2019

I dag har vi været på DcH banerne i Odder.
Lille Eya på 11½ uge efterligner hendes mor hele tiden, så det er godt, at Saga er sådan en sød og dygtig mor.
Assie var også på tur derude, men han gider ikke lave cirkuskunster, for der er alt for mange spændende dufte, som han skal have tjekket ud.

Ebony Moor´s Ebullient Eya efterligner hendes mor Saga

Fredag den 2. august 2019

I dag havde vi besøg af to brødre fra D-kuldet - Hofer og Duncan.
Det var første gang, at Duncan mødte nogle af hans kuldbrødre, for Assie var der jo også.
Vi startede med gåtur i det gode, men varme vejr, og bagefter var der frokost i haven.

De tre kuldbrødre havde en dejlig dag, der var ingen problemer at lade dem løbe sammen, alle tre har nogle fantastiske temperamenter.
Vi forsøgte uden held at få taget "det perfekte portrætbillede" af dem alle tre sammen, men det lod sig ikke gøre, der var altid en der kiggede væk, rejste sig eller bare så tosset ud på billederne.

Efter gåtur var de trætte, der har været meget varmt i dag, så der var rimelig ro i haven. Her fik Hofer og Duncan mulighed for at hilse på mor Saga, men hun fortalte dem hurtigt, at de skulle holde sig væk, hun orker ikke flere nærgående, unge hanhunde.

Lille Eya syntes det var hyggeligt og spændende med besøg af fremmede hunde, så hun havde en dejlig eftermiddag - hun er jo halvsøster til de tre drenge, faktisk er de 3/4 af samme linjer.

En dejlig dag med skønne mennesker - tak for besøget til Daniel, Jacob og Eva.

Tre af brødrene fra D-kuldet:
Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Hofer), Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (assie) og Ebony Moor´s Daredevil Duncan

Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel, Ebony Moor´s Daydreamer Dexter, Ebony Moor´s Daredevil Duncan - tre kuldbrødre fra D-kuldet.

Tirsdag den 30. juli 2019

Altså vil bare sige, at vi er så glade for hende her - lille Eya, som er en skøn, dejlig og sød colliepige, billederne er taget for nogle dage siden.
Saga behandler hende stadig som hendes lille baby, så Eya bliver passet godt på af mor, men også hendes bror Assie på 1 år er om hende uafbrudt, de to har det fantastisk godt sammen, så når hun bliver lidt større, så kommer de til at få rigtig meget glæde af hinanden.

Ebony Moor´s Ebullient Eya 11 uger

Lørdag den 27. juli 2019

Der er hedebølge i landet, og vi har det alle drøn varmt, både tobenene og firebenede.
Lille Eya er nu lidt over 10½ uge gammel, og hun er en rigtig sød, nem og glad pige.

Hun elsker at gå tur og linen er intet problem, hun løber bare fremad og undersøger alt. Hun gør som hendes mor Saga altid har gjort, samler alt op og går med det i munden. I dag var hun på gåggaden for første gang, og hun samlede både elastikker, cigaretskodder og visne blade op, så man skal være hurtig og tage det fra hende, som hun ikke må gå med.

Hen på aftenen er temperaturene faldet lidt, så der var tid til lidt billeder af den lille skønhed.

Assie trives også, han er en stor og glad dreng. Han elsker at lege med Eya, hun må kravle rundt på ham hoppe op i hovedet på ham og drille, han smider sig bare ned og lader tumlingen lege.

Vi har stadig gamle Frida, der er 13 år og 8 måneder. Hun er stadig glad, men bentøjet er lidt stift og hørelsen er næsten forsvundet, vi må se, hvor længe vi har hende endnu. 

Alba bliver 9 år om et par uger, det er ufatteligt at vores første hvalpe er blevet så gammel. Hun er en glad hund, men hun har det noget anstrengt med hvalpe, så hun har slet ikke været sammen med E-kuldet. Hun er kun sammen med Eya på gåture, for hun bliver sur, hvis Eya hopper op i hovedet på hende, så for at begge skal have gode oplevelser, så er de kun sammen under kontrollerede forhold.

Saga, der jo er mor til de hvalpe, som vi lige har haft, og som er mor til både Assie og Eya, hun har det godt. Hun har mistet rigtig meget pels, så køn er hun ikke, men hun er glad, og hun vil meget gerne ud at opleve en masse nu, hvor hvalpene er rejst hjemmefra.

Vi har ikke haft ferie endnu, men vi glæder os meget. Da Eya ikke kan rabies vaccineres endnu, så kan vi ikke tage udenlands, så vi holder ferie her i DK i år, det er mange år siden, at vi har prøvet det.

Her et par billeder af Eya

Ebony Moor´s Ebuillent Eya
 

Far: DEVDHCH Glenoak Director´s Cut "Cooper"
Farfar: USCH DKCH Milas Live The Dream 
Farmor: LUCH DECH Mc Leod's A Girl For Sheriff K

Mor: RBM Sapphiresky Let Fate Decide "Saga" 
Morfar: EECH DKCH NOCH INTCH WW14 FICH EUW15 KBHV18 KBHVV18 NORDVV18 SEVV18 NOVV18 LVCH NORDCH Steadwyn Majestic Classical
Mormor: RBM NORDVV18 Steadwyn Best Of Me

 

Ebony Moor's Ebullient Eya 10½ uge

Lørdag den 20. juli 2019

Så rejste den sidste hvalp herfra, så nu har vi kun Eya, der skal blive her hos os.

Vi har kun fået positive tilbage meldinger fra hvalpekøberne, de små har været så super seje i deres nye familier.

For Eya er det en stor omvæltning at Coco rejste i dag, nu er hun pludselig alene uden alle de små legekammerater. Dog har hun jo både hendes hundemor Saga og storebror Assie, men det er ikke det samme som at have en lille søskende at tumle med. 
Eya har dog taget alt i strakt pote. Hun går glad rundt og undersøger alt, for hun har fået lov til at undersøge og opholde sig i de rum, som før var lukket af for hvalpene. Hun er forbavsende modig, nu hvor hun er helt alene, alt undersøges nysgerrigt.

Det er også tydeligt, at hendes interesse for os er større nu, hvor hun før var meget fokuseret på hendes søskende, så en ny tilværelse er startet også for hende.

Vi ønsker alle de søde hvalpe fra E-kuldet alt det bedste fremover, vi glæder os til at følge dem.

Ebony Moor´s Ebuillent Eya 9½ uge gammel

Torsdag den 18. juli 2019

Hofer fra D-kuldet har været på ferie i Tyskland og Østrig sammen med hans familie, og det gik over al forventning, han klarede det hele så flot.
Vi har tyvstjålet dette billede af den søde dreng.

Efter hjemkomsten var kuldbror Assie, som vi jo ejer, nede og lege med Hofer, det var som altid en fornøjelse, de to brødre elsker at spæne rundt sammen i vild leg.

Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel i Østrig

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie) og Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Hofer)

Onsdag den 17. juli 2019

Ja i går blev hvalpene 9 uger, de fleste rejste lige da de blev 8 uger, altså for en uge siden, herefter rejste to hvalpe mere efter nogle dage, så nu har vi kun vores egen Eya og Coco tilbage.
Coco bliver hentet om tre dage, så bliver her tomt.

....eller tomt og tomt, vi har stadig vores egne hunde tilbage, altså Frida, Alba, Saga og Assie, og så beholder vi jo Eya, så vi keder os ikke.

Vi har sat vores hus til salg, så håber vi, at nogle vil købe det, så vi kan komme videre et andet sted. Her er ellers super dejligt i Odder, især naturen rundt om byen er mageløs, specielt strandene, men med vores hundehold, så er det bedst, at vi finder noget med lidt mere udenomdsplads.

Vi hygger i det dejlige vejr. I dag har Coco og Eya været på egne poter uden voksenhunde, vi var oppe ved skolen, det har de efterhånden været nogle gange. Der er mange spændende ting at opleve med legeplads, sportsbaner, bålpladser, kælkebakke og meget andet.
Vi kører derop i bil, så de også vænner sig til det, så har de også flere kræfter til at udforske området der oppe.

Senere på dagen havde jeg Assie og Saga med i hundeskoven. Saga har meget indebrændt energi, hun har jo passet hvalpe i 9 uger nu, så hun nød turen og friheden.
Assie elsker stedet, vi har haft lidt problemer med indkald med ham, for han vil meget gerne lege med alle de hunde vi møder, men når Saga er med, så kommer han når der kaldes, for han kan jo se at Saga kommer med det samme.
Assie lærer meget ved at se på de andre voksne collier her hjemme.

Ellers fordrives tiden med leg i haven i dag blev indkøbt en ny tunnel og den elsker både Saga, Assie, Coco og Eya.


Ebony Moor's Ebullient Eya og Ebony Moor's Enchanting Evy (Coco) i den nye tunnel

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter "Assie" og Sapphiresky Let Fate Decide "Saga", mor og søn.

Fredag den 5. juli 2019

Nu er hvalpene 7½ uge og tiden hos os er snart slut.

I forgårs var de til øjenlysning i Aarhus, og de tog det alle i stiv pote, så dygtige babyer.
En blev lyst helt fri resten havde mild til middel CRD, hvilket er meget tilfredsstillende, ingen alvorlige øjensygdomme hos nogen af dem.

I dag har de været ved dyrlægen og få lavet sundhedsbog og få første hvalpevaccine.
Alle hvalpe var super sunde, de havde flotte tænder og bid, hjerte/lunger pels, ører mm var som det skulle være, temperamenterne var super gode og alle tre drengene havde testiklerne nede i pungen.
En pige har et navlebrok, det har vi vidst længe, så hun bliver opereret i næste uge og kommer hjem til ny ejer, når stingene er fjernet.

Jeg er en meget glad og taknemmelig opdrætter, man kan ikke ønske sig mere end et kuld sunde og friske hvalpe med mod på livet.
Jeg har fundet nogle fantastiske familier til dem alle sammen, det vil jeg skrive lidt om, når hvalpene bliver oprettet med deres egne sider.

Ebony Moor´s E-kuld skal vaccineres

Onsdag den 26. juni 2019

Hvilken fantastisk dag i dag.

Ebony Moor´s Daredevil Duncan
Har HD A og AD 0
Det vil sige, at hofter og albuer er i tip top stand.
Tak til ejer Daniel for at få den dejlige dreng fotograferet!

Så er E-kuldet blevet chippet i dag, og jeg har fået deres stamtavler.
De har fået følgende navne:

Dreng 1: Ebony Moor's Eminent Exit
Dreng 2: Ebony Moor's Excellent Enzo
Dreng 3: Ebony Moor's Exalted Echo
Pige 1: Ebony Moor's Enchanting Evy
Pige 2: Ebony Moor's Exceptional Eisa
Pige 3: Ebony Moor's Ebullient Eya
Pige 4: Ebony Moor's Elegant Elvira




Ebony Moor´s Daredevil Duncan 1 år

Mandag den 17. juni 2019

Ja, vi har nok om ørerne her hjemme med nogle aktive små hvalpe.
Vi har haft så meget at tænke på, at vi helt har glemt at skrive, at 
Ebony Moor´s Daydreamer Dexter kaldet Assie er blevet hoftefotograferet med resultat A/B, hvilket giver status B.

Her et billede fra i går, hvor han ligger og nyder samværet med hans søskende fra vores E-kuld
Assie er fra vores D-kuld, men generne i kuldene er meget ens, det er samme morfar, mormor og farmor, kun farfaren er en anden.
Vi håber meget på, at E-kuldet får lige så fantastiske temperamenter, som hvalpene fra D-kuldet har haft.

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter kaldet "Assie", med hans små søskende fra E-kuldet

Søndag den 16. juni 2019

I dag er hvalpene 4 uger og 5 dage gamle.
Tiden flyver afsted.
De er nu ude og lege i haven flere gange om dagen, de løber igennem tunnellen, de løber på græsset, de går rundt i bedene med buske og hver dag åbner en ny verden sig for dem.

De får opblødt hvalpefoder med lidt vådkost i og A38, nogen gange kommer der også lidt ris i og lidt kød.

I går var hvalpene ude at køre i bil i 45 minutter, da vi har sat huset til salg. Vi skulle være ude af huset imens der var fremvisning. Hvalpene sov under hele køreturen, de nåede næsten ikke at opdage, at de var på tur.

Vi har nu truffet alle hvalpekøberne, alle hvalpene kommer ud i fantastiske hjem med rigtig søde mennesker.

Saga og hendes hvalpe i E-kuldet nu 4 uger og 5 dage gamle.

Onsdag den 29. maj 2019

Nu er hvalpene 15 dage og alle trives og har det godt.

Her ved 2 ugers alderen begynder øjnene at åbne sig, og man kan godt se, at der nu er kommet små øjensprækker. 
Hvalpene kommer nu op på alle fire og på få dage går de, og de går hurtigt. De trimler omkring, men kommer hurtige op igen og suser videre på deres usikre små ben.
De er begyndt at lege lidt, bider lidt i hinanden, men har jo ingen tænder, og i dag er der et par stykker, der er begyndt at sige vuf.
Sætter man sig ned til dem nu, så er de opsøgende og snuser meget, de kan jo ikke rigtig se noget, de første uger brød de sig ikke om at komme væk fra mor Saga.
Alt går stærkt, der sker hver dag noget nyt, så det er altid så spændende at sidde og kigge i hvalpekassen - de er henrivende og utrolig søde.

Hvis man vil følge med i hvalpenes udvikling, så opdateres der i dagbogen under E-kuldet

E-kuldet

Onsdag den 15. maj 2019

Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel efter Glenoak Ballroom Dancer "Marlon" og Sapphiresky Let Fate Decide "Saga" er blevet røntgenfotograferet, og vi er glade.

Hofer, som charmebassen hedder har HD A og AD 0 - det vil sige, at både hofter og albuer er tip top i orden.

Tak til ejer Eva for at lade ham fotografere.

Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel

Tirsdag den 14. maj 2019

I dag har Saga født 7 velskabte hvalpe - vores E-kuld.
Fødslen er forløbet super godt, og foreløbig har både mor og alle 7 hvalpe det godt.
Det blev til 4 tæver og 3 hanner alle i farverne zobel/hvid.

1. hvalp kl 11.14 zobel pige (260 g, halv krave og blis, hvid prik)
2. hvalp kl 11.18 zobel pige (200 g, fuld krave)
3. hvalp kl 11.47 zobel dreng (264 g, krave med zobel i højre side)
4. hvalp kl 12.04 zobel pige (250 g, fuld krave og hvide bagben)
5. hvalp kl 12.57 zobel dreng (275 g, fuld men lille krave, ingen blis)
6. hvalp kl 13.20 zobel dreng (184 g, fuld krave)
7. hvalp kl 13.46 zobel pige (197g, fuld krave og blis om i nakken)

 

Saga med hendes 7 vidundere

Torsdag den 9. maj 2019

Hofer (Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel) er blevet fotograferet, og det er der kommet nogle fine billeder ud af.
Billederne er taget af Grafiko, og ejer Eva har givet lov til, at jeg må "stjæle" dem.

Hofer er kuldbror med vores Assie (Ebony Moor´s Daydreamer Dexter) og bor her i Odder, hvor vi også bor. 
Det er to skønne og livlige drenge med glade, nysgerrige og udadgående temperamenter, drengene er fra vores D-kuld efter Saga (Sapphiresky Let Fate Decide) og Marlon (Glenoak Ballroom Dancer)

Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Foto: Grafiko hundefotografering)

Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Foto: Grafiko hundefotografering)

Tirsdag den 7. maj 2019

I dag er Saga blevet røntgenfotograferet for at finde ud af, hvor mange hvalpe hun venter.
Billedet er ikke helt entydigt, men dyrlægen mener 6 hvalpe, men nogen ligger oveni hinanden, så måske syv.
Jeg tror selv på, at der er 6, men uanset, så er alle velkomne.

Saga har taget 5 kg på, hun er rund om maven og har super god appetit.
I morgen sætter vi hvalpekassen op, de sidste ting bliver indkøbt, og så venter vi spændt de næste 7-10 dages tid på de søde små.



Saga (arkiv foto taget i Fulda januar 2019)

Tirsdag den 30. april 2019

Vi er kommet hjem efter en skøn miniferie i det Sønderjyske, hvor vi boede i Ribe alle fire dage. 
Vi have tre hunde med, nemlig Assie, Alba og Saga.
Saga er drægtig, så det var en stille tur uden en masse løb og lange ture. Vi kørte rundt og så forskellige lokaliteter, parkerede tæt på og gik en lille tur.

Vi genså Ribe, som jo er meget hyggelig og flot.
Dagen efter var der overskyet, så vi kørte til Rømø og Møgeltønder. Møgeltønder er en meget lille men hyggelig by, vi kunne skimte Schackenborg Slot bag murene, og så gik vi en lille tur i parken overfor.
Næste dag kørte vi til Als, først op nordpå, hvor vi så Nordborg Slot, der nu fungerer som efterskole, det bærer stedet præg af. Herefter kørte vi tilbage til Sønderborg, en dejlig by med gågade, handelsliv, smukke gamle huse og Sønderborg Slot nede ved vandet.
Vi havde fantastisk vejr, så derefter kørte vi til Dybbøl Banke, hvor der var nogle frygtelige slag under krigen i 1864, og vi så Dybbøl Mølle, som er et symbol på danskheden i området.
På hjemturen til Ribe var vi omkring Gråsten Slot, og vi var heldige at måtte gå rundt over det hele i slotsparken, et rigtig flot sted, som da må være fedt at have som sommerresidens.

Nu er vi hjemme igen, vi har tre trætte hunde. Frida blev passet af Kristoffer, imens vi var væk, så hun har haft det godt. Hun er en ældre dame på 13½, så hun skal ikke med på lange ture.
Assie var med for første gang på ferie, han klarede alt så fint. Han er jo meget nysgerrig og meget interesseret i alt han møder på sin vej, så han har hygget sig og oplevet en masse.

Nu er Saga gået på barselsorlov, nu er hun på dag 47, så der er omkring 16 dage til termin. Hun er vokset godt i omfang og går mest stille omkring. Nogen gange tager hun en ordentlig løbetur med Assie ude på græsset, men det er ikke længe ad gangen.

Gråsten Slot og slotspark 29/4-19

Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke 29/4-19

Nordborg Slot og Sønderborg Slot 29/4-19

Møgeltønder 28/4-19

Ribe 27/4-19

Torsdag den 25. april 2019

I dag har Assie (Ebony Moor´s Daydreamer Dexter) været på tur alene.
Assie har mange kræfter og skal nogen gange på tur selv, uden colliedamerne. For Frida er ved at være en ældre dame på 13½, Alba er 8½ og gider ikke andre hunde, og så er der Saga der er drægtig og ikke skal overbelastes, hun er nu på dag 42.

Assie og jeg tog i Odder Hundeskov sidst på formiddagen, for der er der som regle ingen.
Vi havde en skøn tur med dejligt vejr. Assie fik leget med fire whippets, der kunne løbe meget stærkt, og så til sidst legede han med to labradors, de var spændende, for de hoppede i søen.

Nu har vi en mere rolig Assie, men træt er han ikke, han har gang i bamser og bolde, og så skal han jo stadig holde øje med haven, så kragen og andre ubudne gæster ikke kommer ind på matriklen.

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter

Søndag den 21. april 2019

I dag har vi haft familien til påskefrokost, og det var første gang at Assie mødte børnenebørnene Andreas og Alexander og deres whippet Rosa.
Tju-hej hvor det gik over stok og sten, de havde en fest hele dagen. 
Påskeharen havde været forbi med et stort påskeæg til drengene, som de fandt i haven.
En skønt og dejlig dag, og vejret var brilliant, helt sommeragtigt.

Ebony Moor´s Daydreamder Dexter (Assie) leger i haven.

Fredag den 19. april 2019

I dag er det Langfredag og vi holder påskeferie.
Her har været sommertemperaturer, og solen har skinnet fra en blå og skyfri himmel, ligesom den har gjort i snart ugevis.
Saga er præget af sin drægtighed, hun er mere stille og mere sulten end hun plejer, hun er nu halvvejs i drægtigheden.
Men lidt tid til leg med sønnike Assie bliver der dog til, Saga og Assie hygger sig med tumlen.

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie) og mor Saga leger i haven

Onsdag den 17. april 2019

I dag mødte de to flotte kuldbrødre Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie) og Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Hofer) for første gang hinanden, efter de flyttede hjemmefra for et lille år siden.

Sikke en fest!
De løb rundt i turbofart i 1½ time, de var begejstrede for mødet, de legede og boblede af jubel og fryd.
Hofer bor meget tæt på os, så de skal helt sikkert lege igen.


Ebony Moor´s Decisionmaker Diesel (Hofer) og Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie)

Fredag den 12. april 2019

Skøn dag hos dyrlægen i dag ❤ 

Saga er scannet drægtig, man kunne se fine store bobler med hjertelyd inden i hendes mave. Hvor mange der er vides ikke, dyrlægen kunne se tre, men der kan være mange flere inde bagved. Sidst Saga var drægtig kunne dyrlægen se to bobler, men der kom syv hvalpe.

HVALPENE VENTES MIDT I MAJ

Så har Assie været til almindelig dyrlægetjek og vaccination, super fin og sund hanhund på 28.5 kg, han er blevet rabies vaccineret og har fået lavet pas, så han også kan komme med rundt i Europa, hvis vi skulle finde på at tage en ferie tur igen.

Dejlig dag på kontoret 💋

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter "Assie", og "Saga" Sapphiresky Let Fate Decide - mor og søn i skoven.
Hvis nogen er i tvivl, så er det Assie, den store dreng, der sidder!

Tirsdag den 9. april 2019

I dag har vi været ved Norsminde strand ved Odder, på turen deltog min søn Kristoffer samt Assie, Alba og Saga.
Solen skinnede fra en skyfri himmel, men det blæste meget og vinden var iskold.
Hundene nød turnen, og vi blev blæst godt igennem.
Nu står resten af dagen på fødselsdag, jeg fylder 54 år - uha!
Men jeg takekr for alle de mange, mange lykønskninger der vlter ind på FB, over messenger og sms - tak for det, jeg er taknemmelig og meget rørt <3 

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter (Assie), Ebony Moor´s Adorable Alba (Alba) og Sapphiresky Let Fate Decide (Saga)

Fredag den 29. marts 2019

Det går så godt med at have fået Assie her hjem.
Han er en stor og glad colliedreng med det skønneste sind. Altid er han glad og venlig, han giver os mange grin hver dag.
I dag var han ved stranden, hvor vi for første gang siden vi hentede ham i weekenden lod ham løbe løs. Det var der ingen problemer i overhovedet, han kommer når vi kalder og følger os på rigtig hyrdehunde manér.
Han vil gerne løbe og lege, kommer gerne med bolden og skal ned og soppe i vandkanten.

Flotte, søde og altid glade Assie

❤ Ebony Moor´s Daydreamer Dexter ❤

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter

Mandag den 25. marts 2019

Vi har fået et nyt familiemedlem, Assie hedder den flotte fyr, på stamtavlen hedder han

❤Ebony Moor´s Daydreamer Dexter❤

Assie er en hvalp efter Saga og Marlon, som vi har fået tilbage, da ejeren er blevet syg.
Assie kom den 24. marts om natten, da han skulle med Bornholmerfærgen tilbage, så vi har kun haft ham i 1½ døgn.
Men sikke en skøn hanhund, han er helt fantastisk, vi er vilde med ham.
Han er smuk som en gud, han er meget sød og kærlig, uddeler meget gerne en masse kys, han er så sød ved alle mennesker og hunde, han er en stor og meget glad dreng med et super temperament, han udviser overhovedet ingen form for aggressioner - alle mødes med venlighed.
Assie er lige blevet 1 år, han måler nu 60 cm og vejer knap 28 kg - en super flot størrelse for en hanhund.

Vi har brugt den korte tid, vi har haft ham til at gå en masse ture, så han lærer området at kende, vi har trænet i haven, vi har leget og han har skulle lære vores colliepiger at kende - der er meget nyt, men Assie går til det hele med krum hals.

Ebony Moor´s Daydreamer Dexter

Søndag den 24. marts 2019

Ebony Moor´s Delightful Dina har været til unghundeskue i Gjern, det syntes hun var vældig spændende, der var så mange andre hunde, man kunne hilse på og dommeren fik et kys. 
Dina fik en flot kritik af dommer Jan Sonne-Schmidt.
Ejer: Ilse Nielsen
Handler: Birgit Sørensen
Opdrætter: Iben Hedegaard Rolfsen 

Kritik:
Harmonisk str, fine forhold højde og længde, korrekt formet hoved, fin skalle, velplacerede ører, mørke øjne, korrekt næseparti og bid, velformet og velvinklet krop i helhed, stabil ryglinje, markeret bryst, gode benstammer og korrekte poter, fyldig hvalpepels i god struktur, lette bevægelser med gode skridt, herligt temperament.

Ebony Moor´s Delightful Dina

Lørdag den 16. marts 2019

I forgårs tog Knud til Tyskland med Saga og Alba, for Saga er klar til parring.
Både i går og i dag var der succesfulde parringer imellem Saga og Cooper, så vi håber meget på hvalpe midt i maj.

Vi har store forhåbninger til dette kuld!
Sundheden er i top hos både Saga og Cooper.
De har begge to hoftestatus A og er også begge lyst helt fri på øjnene.
Begge har dejlige temperamenter uden aggression, de er glade og legesyge collier, der gerne vil arbejde og træne.

Nu er ventetiden lang inden vi finder ud af, om Saga er drægtig, men vi krydser vore fingre.

Glenoak Director´s Cut "Cooper"

Onsdag den 27. februar 2019

I dag har Saga og jeg været på besøg hos en af Sagas døtre 
❤Ebony Moor's Delightful Dina❤

Dina er efter Glenoak Ballroom Dancer "Marlon" og Sapphiresky Let Fate Decide" Saga

Dina er en krudtugle, så hende og Saga kunne rigtig lege, de tonsede rundt efter hinanden og havde en fest.
Tak for en skøn dag til Dinas ejere!

Ebony Moor's Delightful Dina til højre og mor Saga til venstre

Tirsdag den 26. februar 2019

I dag har vejret været mageløst - sol, blå himmel og 15 grader det er jo helt uhørt i februar.
Men hundene og jeg har været på Hølken Strand ved Odder og gik en fantastisk tur ved vandet.
Saga er en linselus og poserer uafbrudt hver gang hun ser en sten, en bænk, en tue, en båd - så skal jeg fotografere og så går vi videre - efter hun er blevet belønnet med en godbid.

Alba og Frida var også med på turen, Alba er også dygtig til at stille sig an, men Frida gider ikke de cirkuskunster - hun er en ældre dame på 13 år, så hun gør kun det, som hun selv har lyst til

Vi afventer stadig Sagas løbetid, så hun kan blive parret!

Sapphiresky Let Fate Decide "Saga"

Søndag den 24. februar 2019

Sikke et dejligt vejr her i februar - meget forårsagtigt.
Vi har gået tur ved Mossø der ligger ved Gl. Rye med Saga, Alba og Frida. Vi gik i samme område sidste weekend, der varede det 3 timer inden vi fandt vores bil igen. I dag gik vi kun 1½ time, men sikke en skøn og dejlig tur med solskin og blå himmel - det er vitaminer for sjælen.

Vi går og venter på, at Saga skal komme i løbetid, så vi kan få hende parret med Cooper nede i Tyskland .... tålmodighed er en dyd!

Sapphiresky Let Fate Decide "Saga"

Onsdag den 7. februar 2019

Vi går og håber på, at Saga snart kommer i løbetid, så vi kan komme en tur til Tyskland og få hende parret med Cooper.
Løbetiden kommer måske først omkring marts, og ja ventetiden er svær.

Nu har vi fået Glenoak Directors Cut "Cooper" registreret på DKK´s hundeweb, så man kan slå ham op der og se sundhedsoplysninger på ham og den del af hans familie, der er registreret her i Danmark.

Ventetiden er gået med at lave en collage med forældrene og bedsteforældrene til E-kuldet.
Her er lidt information omkring hundene:

Cooper: DEVDHCH Glenoak Director´s Cut 
Far: USCH DKCH Milas Live The Dream 
Mor: LUCH DECH Mc Leod's A Girl For Sheriff K

Saga: RBM Sapphiresky Let Fate Decide
Far: EECH DKCH NOCH INTCH WW14 FICH EUW15 KBHV18 KBHVV18 NORDVV18 SEVV18 NOVV18 LVCH NORDCH Steadwyn Majestic Classical

Mor: RBM NORDVV18 Steadwyn Best Of Me

Billeder af forældre og bedsteforældre til vores kommende kuld

Søndag den 3. februar 2019

I dag har jeg besøgt en af vores hvalpe fra D-kuldet "Ebony Moor´s Delicious Dana", der bor ved Sunds, hun er en af Sagas hvalpe fra sidste år, hun bliver kaldt Vuffi.

Årsagen til besøget var egentlig, at Vuffi´s mor Lotte var kommet til at tage min mobiltelefon med hjem, efter at vi havde været til et soignerings- og ringtræningsarrangement igennem Dansk Collie klub.
Ens mobiltelefon er livsnødvendigt, så derfor gik turen helt over til Sunds dagen efter, og det var jo en win win situation, for så kunne jeg få Vuffi at se igen.
Vuffi er gårdhund, hun holder øje med familiens lille gårdudsalg og modtager gæsterne med nysgerrighed og venlighed, sikke en fin velkomst de får, hun får med garanti salget til at stige markant!

Ved soigneringskurset dagen før mødte vi også Vuffies kuldsøster Ebony Moor´s Delightful Dina, hun er allerede blevet rigtig god til ringtræning, så vi håber da på, at hun med tiden skal udstilles, ligesom Vuffi også skal.

To meget søde, smukke, glade og udadvendte colliepiger fyldt med masser af energi - som opdrætter er jeg meget stolt og glad for hele det kuld.


Ebony Moor´s Delicious Dana 11 måneder

Ebony Moor´s Delightful Dina 7 måneder

Søndag den 20. januar 2019

Vi er lige hjemvendt efter et dejligt besøg hos Kennel Glenoak, der holder til i Tyskland i nærheden af Fulda - tak fordi vi måtte komme Malikah Kraus .
Og nu kan vi meddele, at vi planlægger hvalpe til foråret mellem
 COOPER og SAGA 

Om Cooper:
DEVDHCH Glenoak Director´s Cut "Cooper"
Far: USCH DKCH Milas Live The Dream 
Mor: LUCH DECH Mc Leod's A Girl For Sheriff K

Om Saga:
RBM Sapphiresky Let Fate Decide "Saga" 
Far: EECH DKCH NOCH INTCH WW14 FICH EUW15 KBHV18 KBHVV18 NORDVV18 SEVV18 NOVV18 LVCH NORDCH Steadwyn Majestic Classical
Mor: RBM NORDVV18 Steadwyn Best Of Me

Cooper er en super flot collie med smukke klassiske træk og en god kropsbygning og størrelse - og med sundheden i top.
Han har det mest fantastiske temperament, han er udadvendt, imødekommende, glad, nysgerrig og fuld af energi, og så er han meget adræt i den måde han bevæger sig på.

Vi håber på hvalpe engang i foråret, vi tager til Tyskland igen, når Saga engang kommer i løbetid.

Fredag den 4. januar 2019

Nu kan vi afsløre, hvem den kommende far til Sagas hvalpe bliver, det er

❤Glenoak Directors Cut ❤

Den flotte hanhund er halvbror til Glenoak Ballroom Dancer, som er far til vores D-kuld, så de kommende hvalpe bliver meget lig vores D-kuld, da det er Saga der igen skal være mor, og det kuld har vi været meget tilfredse med.

Cooper som hans kaldenavn er, er tysk udstillings champion, han har HD A og er øjenlyst fri. 
Cooper har en dejligt temperament, han er venlig, imødekommende, er nem at håndtere og arbejdsvillig. Hans hvalpe har vist gode arbejdsegenskaber.

Da han er dominant zobel forventer vi kun zobel hvalpe i kuldet.

Hvis alt går vel, så kommer der hvalpe først i maj, men alt afhænger jo at løbetider - så der er mange uvisheder endnu omkring tidspunkt.

Glenoak Directors Cut "Cooper"

Onsdag den 3. januar 2019

Vi kan hermed afsløre, at vi har meget spændende hvalpeplaner her i foråret.

Sapphiresky Let Fate Decide "Saga"  skal parres med en super flot zobel/hvid hanhund. Han er sund og rask med hoftestatus A og øjenlyst fri på øjnene, og så har han et skønt temperament.
Vi skal igen til udlandet og parre, men vi kører gerne langt for den helt rigtige kombination.
Hanhunden er dominant zobel, så vi forventer kun zobel/hvide hvalpe.

Hanhunden afsløres senere, vi regner med hvalpe engang i maj, men løbetider er svære at beregne, så vi må se, hvad Saga har tænkt sig.

Ved interesse kan man skrive på vores kontaktside her på hjemmesiden, så modtager vi en mail ellers er man velkommen til at ringe på mobil 28128312

Man kan læse mere om køb af hvalp hos os her:
http://www.jolicoeur-collie.dk/8558980

Nedenfor ses et billede af en af hanhvalpene fra Sagas første kuld - det kuld er vi ret begejstrede for, de har nogle virkelig fantastiske temperamenter, så det prøver vi at efterligne lidt denne gang.
Fysisk er de også rigtig godt på vej, de er nu knap 10 måneder gamle, og hold da op nogle flotte billeder vores hvalpekøbere sender til os, de er alle skønheder.

Er der interesse for at følge vores opdræt, så kan man søge medlemskab i vores Facebookgruppe. Gruppen er helt lukket og er for hvalpekøbere og andre interesserede, her bliver lagt billeder, videoer og historier op af hvalpekøberne og der informeres omkring arrangementer og andet man kan deltage i.
Søg gruppen ved at skriv Kennel Ebony Moor.

Ebony Moor´s Daredevil Duncan