Lørdag den 31. december 2016

Vi vil gerne takke familie, venner, hvalpekøbere og følgere her og på Facebook, et rigtig godt nytår med ønske om et godt og lykkebringende 2017.

Vi har hundemæssigt haft en dejligt år. 

Alba
Ebony Moor´s Adorable Alba

er blevet Rally Begynder Mester
...og hun skal nu i øvet klasse i 2017.
Alba er meget koncentreret, når vi er til konkurrence, hun elsker det og er fokuseret, det bliver så spændende at komme ud med hende på de noget sværere baner i rally lydighed øvet klasse.
Alba har kun været til konkurrence tre gange, og hver gang fik hun høje pointtal, så hun hver gang kunne få en rallypind og med tre pinde blev hun lynhurtigt Rally Begynder Mester - det er super sejt.

Saga
Sapphiresky Let Fate Decide

har deltaget i tre udstillinger i løbet af året i juniorklassen, og hun klarer det rigtig flot, har hver gang fået excellent og flotte kritikker og den ene gang fik hun CK (champion kvalitet) og blev placeret som nummer 1 - en rigtig smuk pige er hun.

Saga er blevet mentaltbeskrevet med super resultat i foråret, og hun er blevet instinktestet på får, og hyrdning er tydeligvis noget der tænder hende, så det skal vi arbejde videre med.
Til næste år skal Saga stille i rallykonkurrence som Alba, hun går jo som Alba til træning, så det bliver spændende at se, hvor lange hun kan komme, når det virkelig gælder.
Og ja - så er Saga i år blevet hoftefotograferet med fornemste resultat, hun har A/A, dvs ingen hofteledsdysplasi.

Så 2016 har været et super år for vores hunde, vi glæder os så meget til 2017 - både til at komme ud på trænings/konkurrence banerne og i udstillingsringene, men også til at møde dejlige collier med ejere til diverse arrangementer.

RIGTIG GODT NYTÅR

til jer alle

HjerteHjerteHjerte

Kennel Ebony Moor ønsker alle et rigtig godt nytår.

Søndag den 18. december 2016

Vi vil gerne her fra

Kennel Ebony Moor

ønske alle hvalpekøbere og følgere en rigtig glædelige jul, vi håber at julehyggen og - freden snart sænker sig i de små hjem.

Vi er ikke helt i hus med juleforberedelserne endnu - vi ligger underdrejet med influenza næsten alle sammen, men vi når nok det hele, julen kommer jo uanset.

Smiler stort

Alle hunde har det super godt, de er heldigvis raske allesammen. De har de sidste dage fået nogle kortere gåture, da feber og sygdom sætter en stopper for de lange traveture.
Som kompensation har der så været en masse søg i haven, hvor leverpostej og pølse er placeret rundt omkring i haven på stakittet, oppe i de små træer og på havemøblerne og i buskene - både højt oppe og langt nede - så de virkelig skal bruge deres næser for at finde det - det er en rigtig spændende leg.

RIGTIG GLÆDELIG JUL

HO HO HO

Søndag den 28. november 2016

Hip hip hurra

I dag fylder vores Frida 11 år.

HjerteCoolSmiler stortHjerte

Frida er stadig en aktiv og glad ældre dame, hun elsker vores lange gåture i skoven og på stranden, og så tager hun næsten dagligt en fræsetur med spiloppen Saga, Frida er nemlig familien legetante.

Frida er blevet meget grå, men 11 år er også en høj alder, men flere hunde i Fridas linjer er blevet meget gamle.

Frida

Fredag den 25. november 2016

Sikke et vejr vi har haft de sidste dag, klart vejr og temperaturer mellem 8 og 10 grader, sidste år havde vi sne og kulde på dette tidspunkt.

I dag var vi på sansepladsen på DcH banerne ved Odder, og derfra gik vi ned på Rude Strand og fik gået en lang tur.

Ved alle store sten vi kom forbi, ja der løb Saga hen og hoppede op, hun har lært, at man fårr lækkert guf, hvis man hopper op og poserer for fotografen.

Saga, Alba og Frida

Lørdag den 5. november og søndag den 6. november 2016

Saga er blevet udstillet på den internationale udstilling i Herning, med rigtig fine resultat.

Begge dage fik Saga bedømmelsen

Excellent og blev 3. vinder.

Dommere: 

June Wall, Irland, lørdag.
Anne-Chatrine Edoff, Sverige, søndag.

Der var rekord stort deltager antal, er skulle bedømmes 6000 hunde hver dag, så dejligt at dommerne syntes så godt om vores

Saga
Sapphiresky Let Fate Decide

HjerteHjerteHjerte

Sapphiresky Let Fate Decide "Saga", billedet er taget i august, har ikke billeder fra udstillingen.

Torsdag den 3. november 2016

Vi skal til udstilling med Saga i weekenden i Herning, det er en kæmpe stor udstilling, hvor der på to dage udstilles 12.000 hunde. 

Nu har Saga så besluttet at smide al pelsen, rigtig dårlig timing, hun kunne godt lige have ventet nogle uger.

Det må gå som det går, hun er stadig en sød, dygtig og rigtig sjov pige, så på udstillingsresultaterne være som de er.


Ha ha

Saga smider overfrakken.

Lørdag den 29. oktober 2016

I dag har vi været på tur til Silkeborg med collierne. Vi stoppede på Hørbylunde Bakke, hvor der er stillet et mindekors op for Kaj Munk, fordi det er her, han blev skudt og dræbt af nazisterne.

Vi gik lang tur i plantagen, og collierne fik løbet og brændt en masse krudt af, idet Knud og jeg gik med ca 100 m afstand imellem os, så hundene løb frem og tilbage i forsøg på, at holde sammen på tropperne. Det var dog umuligt, vi gemte os hele tiden for dem, så de brugte meget energi på at finde os.
Til sidst kunne det være nok, Frida begyndte at gå bag mig, så jeg kunne blive skubbet fremad, og Alba sørgede for at stoppe Knud oppe i fronten, ved at hoppe op af ham, så han ikke kom for langt foran, og Saga løb så imellem fortrop og bagtrop - vildt imponerende, hvordan de får sig organiseret som hyrdehunde - det falder dem helt naturligt at få samling på tropperne.

Hørbylunde Bakker med mindekorset for Kaj Munk, der blev skudt og dræbt på dette sted af nazisterne.

Torsdag den 26. oktober 2016

Vi har i et par dage passet Maggie

Ebony Moor´s Beloved Babett

der er hvalp af huset, hun er fra vores B-kuld og efter vores Fie.
Maggie er en rigtig dejlig colliepige på nu 5 år. Hun flader med det samme ind i flokken, hun er klog og velopdragen, hun elsker leg og lange gåture - tak fordi vi måtte passe hende Christina.

HjerteHjerte

Ebony Moor´s Beloved Babett "Maggie"

Tirsdag den 19. oktober 2016

I dag fylder vores B-kuld 5 år.

STORT TILLYKKE

til de fem banditter

..... I ønskes alt det bedste 

Hjerte

Fie og hendes hvalpe fra B-kuldet

Efterårsferien 2016

Vi har holdt lidt efterårsferie i Thy i det nordjyske sammen med Alba og Saga, Frida var hjemme sammen med Kristoffer, de passede på huset.

Vi havde lejet et feriehus i Agger, et område vi slet ikke kender særlig godt. Dagene blev brugt til at udforske området, så vi så Agger og Agger tange, og vinkede over til Thyborøn. Vi besøgte Lemvig og besøgte en fantastisk restaurant Luna på havnen, hvor vi spiste stjerneskud. Vi var i Hansholm og købte fisk på havnen, og vi var et par gange i Klitmøller - Cold Hawaii - hvor alle surferne holder til, virkerlig det nye inn sted.

Der er jo fantastiske strande ved Vesterhavet, elsker at komme der - og collierne elsker at spæne på de brede strande og op i klitterne. Eneste minus var, at vejret ikke var klart nok til gode billeder - de er lidt grumsede, men Thy og Thy nationalpark er fantastisk, virkelig et område vi ikke er færdige med.

Efterårsferie i Thy

Tirsdag den 27. september 2016

I dag har vi været på DcH banerne i Odder, og vi havde dem helt for os selv i dag - hvor dejligt.

Saga lærte at springe over det lille A, og det syntes hun var en rigtig sjov leg. Hun forstod ligesom Alba ikke, at det lille A er en forhindring hun skal springe over, begge collier tror de skal balancere oppe på toppen, så de stiller sig op deroppe på kanten og poserer til man har fotograferet dem.

Vejret var fantastisk, der var 22 grader, blå himmel og sommer.

Ha haCoolVild

 

Søndag den 25. september 2016

I dag har vi været bejrgbestigere, vi har besteget tre af Danmarks højeste steder, nemlig Himmelbjerget, Ejer Baunehøj og Yding Skovhøj.

Jeg ved ikke om vores svenske import Saga var imponeret over vores "bjerge", men det er hvad vi har her i det midtjyske i vores "baghave".

Selvom vi er i slutningen af september var der et fantastisk vejr - sol, blå himmel og 21 grader. Det blæste dog lidt i højderne - men pyt med det, vi nød virkelig al den flotte natur og har nu iført os den prikkede bjergtrøje.

 VildCoolSmiler stort

Tre af Danmarks højeste punkter Himmelbjerget, Yding Skovhøj og Ejer Baunehøj

Lørdag den 24. september 2016

I dag er 

Ebony Moor´s Adorable Alba

blevet 

RALLY BEGYNDER  MESTER

(RBM)

Alba gik den flotteste bane, var så opmærksom og dygtig. Desværre gik jeg forkert på banen og tog 8 tallet en ekstra gang, og så fik vi lidt fratræk for snoren - så vi smede 6 point væk og endte med 94 point - men det er også super godt.

Nu har Alba stillet 3 gange i rally lydighed begynderklasse og hun har klaret det super godt hver gang med henholdsvis 97, 95 og nu 94 point - så alle pinde i hus i første forsøg, det er bare skønt. Nu rykker vi op i øvet klasse, spændende, hvordan det kommer til at gå.

Alba ny Rally Begynder Mester RBM

Saga og Frida blev hjemme i haven i mens Alba var til rally stævne, her ses Saga.

Søndag den 11. september 2016

I dag har Saga og jeg været til hyrdeinstinkttest i Ålborg hos Siri Renée Richter Jungersen.
Det var et arrangement vi i LAU-vest havde lavet og der var tilmeldt 7 collier og en sheltie.

Saga var bare så glad og tændt, hun var på med det samme og kørte i højt gear. Hun fik fem gange på får, og hun blev hurtigt bare bedre og bedre. 
Helt igennem en fantastisk oplevelse med min lille hyrdehund - dejligt at se, at hun virkelig har instinkterne i behold - det kan virkelig anbefales at folk med hyrdehunde prøver dette.

 

Hyrdedag i Ålborg

Fredag den 8. september 2016

Nu er vi gået ind i efterårsmåneden september, men hold da op et sommervejr vi har og det har varet en uge nu og fortsætter også ind i næste uge.
Vi tog til Mariendal Strand mellem Odder og Århus, men det var svært at finde et sted, hvor hundene kunne gå løs, for folk lå og tog solbad og badede, for vejret er helt fantastisk og vi har 25 grader.


Tur til Mariendal Strand mellem Odder og Århus

Lørdag den 27. august 2016

I dag har Saga og jeg været på kursus i "Fri-ved fod" og bagefter soignering. 
Kurset foregik i flotte omgivelser ved Middelfart lige ud til Lillebælt, og var arrangeret af Lydigheds- og Aktivitets Udvalget (LAU) i Dansk Collie Klub, hvor jeg er med.
Instruktøren var Nette Stormlund der også er collieopdrætter.

Vi havde en fantastisk spændende dag med det skønneste vejr og alle kursister havde vist en rigtig god og lærerig dag. Under alle omstændigheder er det altid rigtig dejlig at være sammen med andre collieejere og deres collier.

Saga og Iben øver fri ved fod, her er lige en "sit" - der er rigtig fin kontakt.

Saga på Fyn ved Middelfart.

Tirsdag den 16. august 2016

I dag fylder
"Alba"
Ebony Moor´s Adorable Alba
6 år

Vi har været på en dejlig og lang gåtur, i det dejlige vejr som Alba har arrangeret, så er der leget meget i haven og om lidt venter rå ben.

Alle tre hunde - Alba, Saga og Frida.

Tirsdag den 2. august 2016

Ang hundeaktiviteter har det stået lidt på pause her i sommer. Drengene og jag har været på en lækker ferie - krydstogt i Middelhavet - og vi er netop kommet hjem, Knud gider ikke sådan noget, så han har passet hundene her hjemme.
Vi kom til Barcelona, Mallorca, Sardinien, Rom, Savona og Marseille og vi har oplevet så meget.

Nu genoptager jeg træningen med Alba og Saga, de går begge to til rally lydighed og agility, og så håber jeg, at Alba bliver Rally Begyndermester her i efteråret, hun er meldt til konkurrence i Sabro. Saga skal have lavet en hyrdeindstinkttest også her i efteråret og så skal hun med til et spændende "Fri ved fod"-kursus her i august.

Vi glæder os meget til alt det spændende vi skal igang med !!!


Lørdag den 16. juli 2016

I dag har vi haft hyggeligt besøg af hvalpekøber Christina og hendes kæreste Tobias, der kom med Maggie "Ebony Moor´s Beloved Babett" og Diesel "Ebony Moor´s Braveheart Bonzo".

Christina ejer kun Maggie, men de passede kuldbror Diesel imens hans familie er på ferie.
Maggie og Diesel er fra vores B-kuld som er 4 år.

Vi hyggede med en lang gåtur med alle 5 collier, hundesnak og en frokost.

Øverst Christina med Diesel "Ebony Moor´s Braveheart Bonzo" og derefter Maggie "Ebony Moor´s Beloved Babett".
Nederst oppe på bordet Saga og Maggie og derefter Maggie der står med forpoterne på en træstamme.

Onsdag den 13. juli 2016.

Vi venter på ferien og får de sparsomme fridage til at gå med nogle dejlige gåture med collierne. 
på collagen nedenunder ses Alba og Saga, men Frida var selvfølgelig også med.

Der er lavet en ny ridesti i området her hvor vi bor, den ligger i forbindelse med vores lille skov Balles Skov, så nu kan vi gå ud af døren og så gå rundt en time til halvanden i den dejligste natur. 

Lørdag den 18. juni 2016

I dag deltog Alba ved hendes anden rally lydighedskonkurrence i begynderklassen og igen gjorde hun det bare super flot på trods af, at hun er i løbetid.
Alba og jeg gik banen og fik 95 point, så vi er super glade og 2. pind er nu i hus.

Alba er en stjerne, hun elsker rally og er så nem at arbejde med, hun er virkelig "på".

Dommer Trine Dyrgaard.

Ebony Moor´s Adorable Alba

Torsdag den 9. juni 2016

Vi er i fuld gang med træningen, både Alba og Saga træner rally lydighed og agility. Alba har jo gået til nogle år efterhåneden og i næste weekend skal hun igen til konkurrence i rally, så må vi se, om vi tager 2. pind.

Saga går også til agility og lidt til rally, hun kan det meste, men hun er endnu meget ukoncentreret og vil rigtig gerne lege med de andre hunde. Men øvelse gør mester, hjemme i haven er hun meget "på" og elsker alle øvelserne, men på træningsbanerne har hun gang i meget andet - det ligger vist til alderen. Hun skal også på et tidspunkt til rally konkurrence, men vi venter lige lidt, til hjernen er mere med.

Billederne af Alba og Saga er taget i mandags, hvor der kom en fotograf og fotograferede hundene "in action" til træning.

Ebony Moor´s Adorable Alba

Sapphiresky Let Fate Decide "Saga"

Søndag den 29. maj 2016

I dag har Sapphiresky Let Fate Decide "Saga" gennemført mentaltest med flot resultat - hun er sej den lille pige 
Fik 2 på skud (super flot, er ikke skudræd), klarede spøgelserne i strakt pote, stod flot fremme og observerede dem, hvor hun selvstændigt tog kontakt, klarede lyddelen flot med rigtig god afreaktion, men skulle lige have sin "mor" med for at tage kontakt til kedeldragten.
Alt i alt en rigtig flot mentalbeskrivelse hun lavede, vi er så glade og stolte.

Den 10. maj 2016

Hip hip hurra til skønne Saga med de 1 år i dag.

Tænk at Saga nu allerede er et år, vores glade og livlige colliepige, vi er så glade for, at vi måtte få hende hjem til os - tak til opdrætter Stephanie fra Kennel Sapphiresky i Sverige.

HjerteCoolSmiler stortHjerte

Saga 1 år.

Den 8. maj 2016

Det gode vejr fortsætter, og vi har været en tur ved Bønnerup Strand på Nord Djursland, hvor stranden er helt fantastisk, den er langstrakt og meget bred, og så har man den næsten for sig selv.

Der er meget lavvandet, så hundene kunne spæne rundt i det lave vand, og det er noget Saga virkelig nyder.

Alba

Saga

Den 7. maj 2016

Vejret er ganske fantastisk, vi har nærmest sommer med sol, blå himmel og høje temperaturer.
Dagen blev startet med spændende kursus omkring "Sommerfugle i maven" med Conni Hansen, arrangeret af Dansk Collie Klub.
Vi lærte noget omkring at tackle nerver inden en udstilling eller en konkurrence, meget spændende og lærerigt.
Senere tog vi til stranden ved Ajstrup mellem Odder og Århus og gik en dejlig tur.

Iben og Alba på kursus.

Saga og Alba er hoppet op på en båd, Frida står ved siden af, men er ikke med på billedet.

Lørdag den 23. april 2016

I dag stillede Alba (Ebony Moor´s Adorable Alba) og jeg op til vores første stævne nogen sinde.
Det var til et DKK rally stævne i Sabro i begynderklassen.
Det gik forrygende, vi fik 97 point ud af 100, sikke en fantastisk debut, så er første rallypind i hus.

Dommer Susann Katrin Wheadon
Vi har allerede tilmeldt os næste konkurrence, nu har vi fået blod på tanden.

Mandag den 11. april 2016

 

Jamen altså hvor har vi haft godt vejr i dag, forår, sol, blå himmel og masser af anemoner i skovbunden.
Det blev til flere pletskud af colliepigerne. 

Søndag den 10. april 2016

Vi nyder det dejlige forårsvejr, vi har været ude hele dagen.
Hundene har fået en børste igennem pelsen, Saga har endnu ikke smidt underulden, så hun ligner stadig en lille pølse, men sød og dejlig er hun og fuld at spilopper.

Græsplænen blev slået for første gang i år, vores græs vokser med lynets hast i forhold til naboernes, måske får den ekstra gødning!

Smiler stortVildHvisker

 

Frida 10½ år, Saga 11 måneder i dag og Alba 5½ år.

Onsdag den 23. marts 2016


I dag kom Knud og jeg hjem fra en lille påskeferie der gik til Stettin i Polen. Vi havde Alba og Saga med, Frida blev hjemme og passede på Kristoffer.

Vi boede på et dejligt hotel lidt udenfor Stettin, det lå ved en stor og utrolig flot skov, hvor vi gik en del ture - der er ingen skilte med "Hunde i snor" og det var befriende.

Hundene tog det hele så flot og var med på ture ind til Stettin, op til Wolin der ligger ved Østersøkysten, og ned til Berlin.

Når man har hunde med på ferie, så tilrettelægger man jo turene efter dem, så i Wolin fandt vi et naturreservat og gik en lang tur der, der holdes bison okser, dem så vi dog ikke.
I Berlin kørte vi til Tiergarten, den kæmestore park midt i hjertet af Berlin, og så gik vi derfra og rundt for at se Brandenburger Tor, Rigsdagen, mindesmærkset for jøderne og til sidst kørte vi en tur rundt på memory lane, vi har nemlig været i Berlin flere gange før.

Nu er vi hjemme, og der var gensynsglæde blandt hundene, nu har de gået tur med Knud og ligger og sover, de er trætte efter mange dage med nye indtryk.

Billeder fra Stettin, Wolin og Berlin.

Torsdag den 17. marts 2016


Vi har gået nogle dejlige ture i vores lille lokale skov her på vores vej, og der blev taget nogle gode billeder af Alba, Saga og Frida.

De sidste dage har der været fantastisk dejligt vejr og man fornemmer at foråret er på vej. Solen har skinnet og temperaturene har været oppe over 10 grader.

Træningen går godt, Alba har genoptaget rally lydighed og er meldt til sin første konkurrence, og Saga er begyndt på præagility.
De to piger elsker det bare, de er meget lærevillige og arbejsglade begge to, så eneste problem er, at vi ikke har tid nok i kalenderen til alt det vi gerne vil lave sammen.

Vi skal til en masse spændende arrangementer gennem Dansk Collie Klub de næste måneder, og Saga skal nok på en udstilling eller to - så vi glæder os rigtig meget til tiden der kommer.

Balle skov ved Søkrogen i Odder den 17. marts

Balle skov ved Søkrogen den 17. marts

Balle skov ved Søkrogen hvor vi bor den 16. marts

Torsdag den 3. marts 2016

Ja, nu har vi officielt forår, men vejret har ikke de første dage i marts været forårsagtige.

Til gengæld havde vi rigtig mange flotte dage i februar med fantastisk vejr, den flotteste blå himmel og sol. Vi benyttede os meget af de dejlige dage og tog til alle strandene her ved Odder, dem har vi nemlig rigtig mange af.

Her er nogle collager af Saga og Alba der er meget fotogene og gerne stiller sig op. Frida har været med på alle turene, men hun er ikke med på billederne, hun er en meget grå dame efterhånden og gør sig ikke så godt på billeder mere.

Det nye år kommer til at byde på mange spændende oplevelser med hundene, der bliver meldt til både udstilling og rallykonkurrencer, og så skal vi deltage i nogle arrangementer igennem Dansk Collie Klub.
Disse arrangementer er arrangeret af LAU (aktivitets- og lydighedsudvalget), som jeg sidder i, så hyrdetest står på menuen i år, og så skal Saga forhåbentlig mentaltestes, hvis det kommer til at passe med, at jeg har fri - det bliver VILDt spændende det hele!
Vi skal også deltage i nogle LAU arrangementer, hvor temaerne er "Det skal være sjovt at træne hund " og "Sommerfugle i maven", det første giver sig selv, det andet handler om, hvordan man bedst forbereder sig til konkurrencer, om det så er lydighed eller udstilling.

Mariendal Strand den 24. februar.

Hølken Strand den 22. februar.

Mariendal Strand den 16. februar.

Spøttrup Strand/Hou Strand den 13. februar.

Hølken Strand den 12. februar.

Søndag den 13. februar 2016

Sikke en dejlig dag vi har haft i dag ved den
Internationale Udstilling i Fredericia.

Saga gjorde det super godt, hun stillede for første gang i juniorklassen, kun 9 måneder og 4 dage gammel og alligevel gjorde hun det fantastisk.

Saga´s  bedømmelse og placering:

Excellent, 1. vinder med CK

Sagas kritik:
Wellbalanced nice type, exc head eye and ears, strong topline, welldeveloped croup, good bone and angulations, moves well.
Dommer: Roger Vanhoenacker

Tusind tak til Anne Vestergaard der handlede hende så smukt.

Billedet af Saga nedenunder er taget i går ved Hou strand, der ligger her ved Odder, der er ingen billeder fra dagen i dag.

Sapphiresky Let Fate Decide Saga: Exc.JK.Plac1.CK ved den Internationale Udstilling i Fredericia.

Torsdag den 21. januar 2016

Sikke et fantastisk vejr vi har i denne tid - sol, frost, sne og blå himmel.

Collierne elsker det og vi har haft mange fantastiske ture ved stranden og i dag i skoven.

Her er et par billedecollager, der vist taler for sig selv.

Vores lokale skov der ligger på vores villavej her i Odder - Saga og Alba den 21. januar 2016.

Kysing Næs ved Odder - Alba og Saga den 20. januar 2016.

Lørdag den 2. januar 2016

Så er et nyt år skudt i gang, og derfor er et nyt faneblad her på hjemmesiden taget i brug, her vil vi opdatere de begivenheder vi oplever i det nye år.
Er man interesseret i at læse om ting vi har foretaget os med vore collier de forrige år her i

Kennel Ebony Mooor

... så kan man læse herom på nyhedssiderne fra de år andet steds på hjemmesiden.

Vi har tilmeldt Saga til præ-agility, simpelthen fordi det er sjov træning, på sigt regner vi ikke med at hun skal i konkurrencer, men det er bare sjovt at træne agility og færdighederne kan bruges alle vegne. Senere skal Saga også gå til rally lydighed, så hun kommer til at følge i fodsporene på Alba, der også går til både agility og rally lydighed.
Alt træning er sjovt for Saga, der nu er 7½ måned, og hun er allerede dygtig, ja hun er meget træningsvillig og nem at have med at gøre.
Her i det nye år skal Saga også udstilles, hvor og hvornår er ikke helt besluttet endnu.

Alba håber vi skal stille til nogle rallykonkurrencer, hun er dygtig, men vi har aldrig stillet i en rigtig konkurrence endnu, kun til klubmesterskaberne i vores lokale DcH, hvor hun klarede sig super flot.

Frida er nu 10 år og er bare hyggehund her hjemme, hun elsker stadig vores lange daglige gåture ved skov og strand, og hun er hurtig som lynet, når hun render efter bolden.

Vi håber på mange spændende oplevelser i 2016 og vil skrive lidt om dem her på hjemmesiden, og der vil blive lagt billeder op af vores smukke hunde.

Alba og Saga der leger ved Kysing Næs