Mandag den 9. maj 2022

Saga gik i fødsel om aftenen den 8/5.
Denne gang kom første hvalp som den skulle, hun fødte den i fødekassen og den suttede med det samme.
Så gik der to timer, hvor intet skete, Saga var afslappet og passede den lille.
Jeg havde fået kalkinjektioner med hjem af dyrlægen, som jeg kunne bruge, hvis fødslen gik lidt i stå, så jeg gav hende en injektion efter 2½ time, og efter 20 min kom næste hvalp den suttede også så snart den blev lagt til.
Så gik det hele i stå igen, Saga havde det godt, var rolig og afslappet, ingen veer, passede de to små.
Efter 2½ time gav jeg en injektion med kalk igen for at få gang i veerne, men det hjalp ikke rigtig noget. Der havde været klart fostervand ved de to første hvalpe og moderkagerne var kommet med ud.
Kl 5 om morgenen ringede jeg til dyrlægen, de synes, at vi skulle se an, fordi Saga ingen smerter havde, der var ikke presseveer, og det virkede ikke til, at nogle hvalpe sad fast.
Kl 7 ringede jeg til vores egen dyrlæge, der gerne ville vurdere hende, så vi gjorde klar til at tage afsted. Inden vi kom ud af døren kom der er skvulp grøn/sort væske ud af Saga, hvilket ikke er gode tegn, det tyder på, at der er en hvalp der er stresset og skal ud.
Der var ingen hvalpe at mærke i fødselskanalen, så de tre sidste lå langt inde.

Vi kom ned til Odder Dyreklinik, og dyrlægen vurderede at vi skulle lave kejsersnit og ikke sætte gang i veerne, nu hvor vi ikke vidste, hvorfor det hele var gået i stå.
Kl 8.15 kom de tre sidste hvalpe ud, alle spræl levende. Årsagen til at hvalpene ikke kom frem i fødselskanalen var, at hvalp 3 var omsluttet af livmoderen, der havde drejet sig lidt om ham, så han ikke kunne skubbes frem.

8/5 kl 23.23
Tæve 1, vægt 185 g, tricolour, fuld krave, lille sort hak op i kraven, lille blis

9/5 kl 2.20
Han 1, vægt 225 g, tricolour, fuld krave, blis, hvid plet på bagparten

9/5 kl 8.15
Han 2, vægt 245 g, tricolour, næsten fuld krave, blis, hvid plet på bagparten, hvid snude

9/5 kl 8.15
Han 3, vægt 265 g, tricolour, fuld krave, mikro prik på bagparten

9/5 kl 8.15
Han 4, 260 g, zobel/hvid, fuld krave, hvid plet og lille prik på bagparten

Da Saga vågnede op efter kejsersnittet tog hun sig med det samme af de fem små, hun har et udpræget moderinstinkt, så hun vidste lige, hvad hun skulle gøre, selvom hun var lidt groggy.

Saga med hendes 5 smukke hvalpe efter kejsersnit

Onsdag den 11. maj 2022

Alt går så fint med hvalpene, mor Saga har en engels tålmodighed med de små, og hun forlader kun nødtvunget kassen.

Saga fik jo kejsersit, og det går fint efter operationen, hun virker ikke til at have ondt, hun går med på tre daglige ture på ca ½ times varighed, og hun går også lidt ud i haven.
Hun lægger fint mælk ned, det har hun ikke altid gjort tidligere, der har jeg givet hendes hvalpe lidt tilskud efter behov, hvis de er født med lav fødselsvægt, men denne gang har de ikke brug for noget, selvom den lille pige kun vejer 185 g, hun klarer sig på ren modermælk.

Det er nogle aktive hvalpe, de spiser og sover og Saga klarer alt selv.

Tæve 1: 260 g
Han 1: 340 g
Han 2: 330 g
Han 3: 335 g
Han 4: 340 g

Hvalpene 2 dage gamle

Lørdag den 14. maj 2022

Alt er vel med hvalpene, de bliver passet rigtig godt på af mor Saga.
Saga er i hendes es, hun elsker de fem små, samtidig er hun jo mormor til Eyas hvalpe, så hun kan ikke holde sig fra dem, og får hun en mulighed, så hopper hun over i Eyas hvalpekasse og giver de små lidt mælk.

Tæve 1: 360 g
Han 1: 480 g
Han 2: 445 g
Han 3: 410 g
Han 4: 450 g

Mor Eya og mormor Saga - her hjælper Saga lige med at passe Eyas hvalpe, de må gerne få en tår mælk, de hvalpe er 10 dage ældre ends Sagas egnehvalpe.

Mandag den 23. maj 2022

I dag er hvalpene 2 uger gamle, og deres øjne er så småt begyndt at åbne, der ses små sprækker ved de fleste.
Tiden når øjne og ører åbner sig er spændende, deres sanser skærpes og det gør, at de bliver meget mere aktiv og opsøgende, så den næste uge bliver spændende.

Jeg fjernede Sagas sting på 10. dag efter kejsersnittet, såret er ophelet så fint, der er ingen tegn på infektion. Saga har fået antibiotika, da der jo var grøn/sort afføring ved den ene hvalp, og det kan give hende infektion i livmoderen. Pga antibiotikaen har hvalpene haft lind afføring, og Saga har gjort dem godt rene, men de er så blevet lidt røde ved endetarmen, fordi hun slikker dem så meget, men nu hvor antibiotikakuren er afsluttet, så er deres rumper ved at være fine igen.

Tæve 1: 770 g
Han 1: 970 g
Han 2: 880 g
Han 3: 880 g
Han 4: 860 g

Hvalpene 2 uger gamle

Lørdag den 28. maj 2022

Sagas 5 smukke hvalpe vokser og bliver store, de er knap 3 uger nu.
De har alle fået øjne, så de er begyndt at kunne se lidt, de er kommet op på alle fire og går omkring, og deres verden åbner sig mere og mere.
De bor nu i den store hvalpekasse inde i stuen, da Eyas kuld er kommet ud i bryggerset, og de kommer lidt ud på stuegulvet, hvor de stavrer lidt omkring.
Saga er stadig en hønemor og passer rigtig godt på dem, de skal ikke sige mange piv, før hun suser hen og tjekker de små.
De er lige begyndt at få opblødt hvalpefoder, det vil de gerne have, i går fik de en enkelt gang, i dag har de fået to gange.

I næste uge bliver de stambogsregistreret, tiden går hurtigt, nu skal vi finde på navne med H.

Tæve 1: 1030 g
Han 1: 1310 g
Han 2: 1135 g
Han 3: 1170 g
Han 4: 1220 g

Knap 3 uger gamle

Lørdag den 4. juni 2022

Der sker så meget for de dejlige hvalpe i H-kuldet.
Da de var 3.5 uge ville de ikke ligge i hvalpekassen mere, så de blev flyttet ud i bryggerset, hvor der er indrettet legerum. 

Vores G-kuld lå ellers derude, men de rykkede så ind på kontoret, hvor der er udgang til haven, for de var klar til at komme udenfor.
Efter et par dage i bryggerset prøvede vi at lukke de to kuld sammen, og det er gået rigtig godt. De kunne med det samme fornemme, at det var nye legekammerater, og så begyndte legen.
Vi lader dem dog kun være sammen under opsyn, da de store godt kan kanøfle de små lidt, men for det meste går det godt.

Fordi de store gerne vil ud nu, så følger de små med, selvom de ikke er 4 uger endnu. Vejret har været fint i dag, så alle hvalpe har været ude flere gange, de har også fået frokosten serveret ude, det letter rengøringen.

Kuldet er nu registreret i DKK, og de er kommet til at hedde:

Ebony Moor´s Heartbreaker Haily

Ebony Moor´s Highranking Hero

Ebony Moor´s Heroic Herkules

Ebony Moor´s Handsome Huxi

Ebony Moor´s Highclass Hector

Portrætterne er taget for nogle dage siden den 1. juni.

Hvalpene vejer nu:

Haily 1620 g
Hero 1900 g
Herkules 1710 g
Huxi 1720 g
Hector 1830 g

Alle hvalpene er reserveret

 

Gaia, Hero, Herkues
Huxi, Hector

Mandag den 13. juni 2022

Tiden flyver og de små bliver store. De er alle fem i en rivende udvikling, de vil ude hele tiden, og de bruger haven mere og mere. De leger meget med de store hvalpe fra G-kuldet, der er 10 dage ældre. Vi var bange for, at de små ville blive kanøflet, men det bliver de ikke, det er lige så tit dem der vil tumle, som de store. Enkelte gange må vi stoppe dem, men det er sjældent at det bliver så voldsomt.

De spiser hvalpefoder og vi opbløder det stort set ikke mere nu, de kan også drikek vand af en skål nu. De vil stadig gerne have lidt mælk af både mor og mormor, men det er ikke mange dråber de får der.

De er i gang med ormekur, det er en farce, for det er mikstur, og de sprutter og sprøjter, når de får det i munden, jeg håber, at det meste ryger ned.

Tre af hvalpene har nu fået kaldenavne af deres nye familier, sådan som jeg er opdateret.

Haily kommer til at hedde Trille, hun skal bo i Sorø
Hero har ikek fået sit navn endnu, han skal bo i Østbirk
Herkules skal fortsat hedde Herkules, han skal bo på Samsø
Huxi skal måske staidg hedde Huxi, han skal bo i Hjørring
Hector skal måske stadig hedde Hector, han skal bo i Horsens.

Hvalpene vejer nu:

Haily 2450 g
Hero 2850 g
Herkules 2750 g
Huxi 2650 g
Hector 2850 g

H-kuldet 5 uger gamle.
Øverst Trille, Hero, Herkules
Nederst Huxi, Hector

Lørdag den 2. juli 2022

I dag har alle hvalpene fra H-kuldet, og den sidste hvalp fra G-kuldet været med ved stranden, og de hvade en fest.

Sand og vand var spændende, og vi havde nogle trætte hvalpe med hjem.

Søndag den 3. juli 2022

I dag har H-kuldet været ude at gå i snor for første gang, ført to hvalpe og bagefter tre.

Det gik lidt op i hat og briller som sædvanligt, men de fik oplevet lidt af verdenen udenfor matriklen.

Nu er hvalpene 8 uger, og de begynder at flytte hjemmefra, så bliver der tomt her hjemme.
De har været ved dyrlæge, de har været ved øjenspecialist og er øjenlyst og ja, pludselig er tiden bare gået.

Ebony Moor´s Heartbreaker Haily og Ebony Moor´s Handsome Huxi på tur i snor for første gang.