Torsdag den 15. april 2021
Alt går så fint med
de to små drenge - eller små og små er så meget sagt, de vokser som ukrudt og tager virkelig godt på.
Især tricoourdrengen sprænger
alle rammer for vægtøgning, og det får zobeldrengen til at se lille ud, men han er også meget stor i forhold til de andre kuld vi har haft.
Det skyldes
jo selvfølgelig, at de kun er to i kuldet, og forsyningerne er rigelige.
Vi oplever det også ved, at der er meget mere ro i hvalpekassen end vi er vant til, alt
forløber så stille og roligt, der er ikek meget for os at gøre lige nu, mor Saga sørger for det hele - mad, vask, soignering i kassen, omsorg for de små.
Selv sidder jeg meget nede hos de små, de er fortrolige nu med at være i hænder, men mor Saga er stadig den allerbedste.
Onsdag den 14. april 2021
For 9 døgn
siden fødte Saga to lækre hanhvalpe, og de klarer sig super godt.
De er i fin trivsel, og Saga er som vanligt en eminent mor.
De to hvalpe er afsat, og da der var mange hvalpeinteresserede, så måtte vi skuffe rigtig mange, da der kun kom disse to hvalpe.
Hvalpene fra F-kuldet har fået deres egen side, og der er undersider med stamtavle og dagbog, hvor der opdateres jævnligt.
Mandag den 5. april 2021
Her på
en højhellig 2. påskedag fødte Saga, det var en blandet oplevelse.
Der var med sikkerhed fotograferet fire hvalpe i hende, måske fem.
Fødslen gik i gang som normalt og kl 14.09 kom første lille, bitte hvalp en tricolour baby, som var uden fosterhinde eller moderkage, den var smurt ind i noget sort klister
og have været død længe. Jeg nåede ikke at se kønnet på den inden Saga slugte den!
Kl 16.10 kommer endnu en død tricolour
ud - en dreng, han var mere hel men dog også lille, og ha n havde også været død nogle dage, helt bleg. slatten og underlig.
Vi var nervøse
for, at hele kuldet var gået til, det ville være frygtelig for Saga, for hun ledte efter de to døde allerede nu.
Kl 16.39 kommer en
flot zobel/hvid dreng ud fuld af liv, han kravler rundt og sutter hurtigt, han vejede 214 g.
Kl 17.39 kommer endnu en flot dreng ud, en tricolur dreng
der også er aktiv og livlig og sutter hurtigt han vejede 280 g.
Fødslen ser ikke ud til at være slut, måske var der en femte
hvalp derinde, og ja ganske rigtigt kommer der kl 19 en lille, bitte død tricolour pige ud, hun er hel men ser dog underlig ud, meget højrød og ufærdig, hun vejer knap 100 g.
Herefter falder Saga helt til ro og nusser om hendes to prinser, der har overlevet livet i livmoderen.
Hvad
der er gået galt, det ved vi ikke, dyrlægen har heller ikke noget bud, så måske er det bare naturens gang.
Saga er meget glad
for de to små, hun nurser dem døgnet rundt og forlader nødigt hvalpekassen.
Der bliver lavet en side for hvalpekuldet, F-kuldet,
hvor man kan følge udviklingern med de to søde og meget smukke drenge, hvor der bliver skrevet dagbog. De har rigtig flotte farver og store hvide kraver, vi glæder os til at følge deres udvikling.
Vi har selvfølgelig skuffet rigtig mange, der har været skrevet op til hvalp, men vi kan ikke gøre noget ved naturens gang.
Vi har fundet de to der skal have en dejlig colliehan om 8 uger, så vi modtager ikke flere henvendelser omkring colliehvalp nu.
Fredag den 26. marts 2021
I dag er Saga blevet røntgenfotograferet, så vi kunne få vished for, hvor mange hvalpe hun har i maven.
Vi kunne se fire hvalpe, ikke
så mange som hun plejer, men vi håber på, at de alle fire er sunde og raske.
Måske kunne der ligge en femte hvalpe derinde, det er noget usikkert,
så vi forventer et firkløver omkring den 5. april.
Alt er spændende, vi glæder os sådan - og alle hvalpe er reserverede, så vi modtager
ikke flere forespørgsler på hvalpe.
Onsdag den 24. marts 2021
I dag har
Eya og jeg været på skøn gåtur med Eyas kuldsøster Zoe (Ebony Moor's Exceptional Eisa) og Zoe´s ejer Dea.
Vi mødtes ved Norsminde
og gik ud på Kysingnæs, hvor de to smukke colliepiger kunne løbe frit.
De genkendte hinanden med det samme, og begejstringen havde ingen ende, de spænede
rundt og hyggede sig.
Vejret var ikke det bedste til billeder, der var for det meste overskyet og så blæste det noget, men med en varm colliepels gør det
ikke noget.
Tak for turen til både Dea og Zoe!
Torsdag den 18. marts 2021
Saga er nu
på dag 43, og alt går godt med drægtigheden.
Hun bliver rund og tung, og i dag kunne der så presses lidt mælk ud af patterne, så hun forbereder
hvalpenes ankomst om små 3 uger.
Når vi går tur, så har Saga ikke travlt, hun stopper meget op, går langsommere, snuser meget, og så gider
hun ikke længere løbe stærkt sammen med Eya på stranden, hun gider heller ikke tumle med hende mere.
Meget kan ske endnu, men vi krydser fingre
for nogle raske og skønne hvalpe, der er så mange interesserede hvalpekøbere, som vi nødig vil skuffe.
Søndag den 7. marts 2021
Vi
er netop kommet hjem fra en fantastisk mineferie i Skagen.
Vores tre collier Alba, Saga og Eya var med, og de nyder vores ferier.
Vejret var fantastisk med blå himmel og sol, men visse steder blæste der en kold vind, men det var lige meget, alt var så smukt.
Vi startede med at køre op til Hals Strand oppe ved Aalborg og gik en skøn og dejlig tur inden vi fortsatte op til Skagen, hvor vi boede i Hulsig. Vi elsker stedet og stranden er så utrolig smuk.
De næste dage gik vi mange ture oppe ved Skagen, og selvom vi har set det meste tidligere, så så vi alligevel nyt.
Vi fik selvfølgelig gået tur op på Grenen, det skal man, når man er i Skagen, vejret var smukt, vi så en sæl på en bunker, der ligger ude i vandet, vi så en død sælunge, vi så havene
der mødtes, og vi havde spidsen helt for os selv, for vi tog tidligt derop.
Samme dag tog vi til Råbjerg Mile, der er meget imponerende, en kæmpemæssig
bunke sand, der bevæger sig på tværs fra vestkysten til østkysten. Igen smukt vejr og collier der nød vores gåture. Om eftermiddagen tog vi på en lang gåtur over Sandmilen, en mile der er ankommet til østkysten
og derfor ikke vandrer mere. Der var meget kuperet og vi gik der nogle timer til vi nåede ud til stranden.
Næste dag var vi i Skagen, vi genså Anchers
hus, og fik også set Krøyers og Drachmanns huse, imponerende historie om nogle af vores mest kendte kunstnere.
Herefter tog vi ud til Den Tilsandede Kirke og
gik en lang tur, der er meget smukt og der er nogle rigtig gode vandrestier. Vi gik op på Flagbakken, hvor udsigten til Skagen er så fin og landskabet og fyrskoven er smuk.
På hjemvejen kørte vi over til vestkysten til Rubjerg Knude, der ligger mellem Løkken og Lønstrup. Her har de flyttet fyret 80 m længere ind på land og væk fra skrænterne, hvos der var fare
for, at det ville styrte ned. Der er utroligt smuk ude ved Rubjerg Knude, igen et ørkenlandskab af sand, man føler sig helt hensat til sydligere himmelstrøg.
Vi tog omkring Svinkløv og genså det nyopførte badehotel og gik tur på den barske strand.
Collierne nyder vores ferier, vi går
skønne ture, vi holder pauser i løbet af dagen, vi nyder naturen, freden og hinandens selskab og får rigtig slappet af.
Vi har næsten haft
Skagen for os selv denne gang, vi er kommet udenfor sæconen og pga corona situationen, så er der ikke mange feriegæster nogen steder.
Saga er jo drægtig,
og vi håber på nogle skønne og sunde hvalpe omkring den 5. april.
Onsdag den 3. marts 2021
I dag er Saga blevet scannet drægtig,
så vi venter hvalpe omkring 5. april.
Vi glæder os meget, og håber at alt forløber godt.
Saga har fået to kuld tidligere, og hun bærer altid drægtigheden unden problemer, hun plejer at føde uden komplikationer og hvalpene plejer at være sunde og stærke, så det håber
vi på igen.
Fredag den 26. februar 2021
I dag har vi været i
Rude, hvor DcH banerne i Odder ligger.
Vejret var skønt, lidt køligt, men man fornemmer foråret.
Hundene elsker stedet, hvor de kan vise alle deres cirkusnumre, selv gamle Alba vil stadig gerne vise, at hun har været cirkusprinsesse engang.
Bagefter gik vi tur ved den flotte Rude Strand, som ikke er så overrendt som mange af de andre strande her i Odder.
Den 3/3-21 skal Saga scannes, så må
vi se, om der er hvalpe i hende, det bliver meget spændende!
Fredag den 12. februar 2021
Nu har vi
endelig fået sne i Odder Kommune, og de sidste dage har været eventyrlige med høj sol, blå himmel og bidende frost.
Hundene og jeg tog til Gylling
Næs lidt syd for Hou, hvor vi bor, og her gik vi tur i 2 timer og et kvarter, og jeg fik taget så mange flotte billeder af hundene, for de gjorde sig virkelig godt i de smukke omgivelser.
Vi gik omkring 8 km men i langsomt tempo, for alle stenene ved stranden var glaserede af is, og jeg skulle nå at tage en masse billeder.
Collierne elsker fototurene, de stiller sig op selv på sten, bænke elelr bare midt i det hele, og så står de stille til jeg har fået knipset - herefter godbid og så videre med løb og leg.
Vi havde hele den mageløse flotte strand for os selv, is på vandet, is på stenene, kridhvid sne der knirkede, når jeg gik - jeg er helt høj over det endnu.
Vi håber jo på, at Saga er drægtig, hun blev parret for lidt over en uge siden, så går alt som håbet, så kommer der hvalpe først
i april.
Der er lagt lidt flere billeder ind på hundenes egne sider.
Torsdag den 4. februar 2021
Så er Saga blevet parret
med Cooper, og vi håber på hvalpe omkring den 4. - 5. april.
Der har været to parringer i går og i dag.
Ventetiden er spændende og også lidt uudholdelig, man skal være en tålmodig sjæl, men vi krydser vore fingre og håber, at Saga er blevet drægtig.
Cooper er af engelsk opdræt, Saga er af svensk opdræt, så her gør vi os meget i det internationale. Tidligere har Saga fået hvalpe med tyske hanhunde, og det
er der komemt nogle super dejlige og sunde hvalpe ud af.
Ønsk os held og lykke 🤪
Man kan se mere omkring kombinationen under fanen "Hvalpeplaner"
Søndag den 3. januar 2021
Nu er et nyt år begyndt,
vi håber meget, at vi til foråret får colliehvalpe mellem vores tæve Sapphiresky Let Fate Decide "Saga" og denne engelsk opdrættede hanhund Wicani Sweet Talking Guy "Cooper".
Cooper er en meget flot hanhund, han er dansk udstillingschampion (DKCH), og så har han et det skønneste temperament.
Hos
både Saga og Cooper er sundheden i orden, Saga har A hofter og Cooper har B hofter, begge er lyst fri for arvelige øjensygdomme, man kan læse mere omkring dem begge under siden "Hvalpeplaner 2021".
Saga har sin egen side her på hjemmesiden, så der kan man læse mere om hende.
Forhåbentlig kommer
Saga i løbetid her først på året, således at vi får hvalpe engang i marts.
Der er mange interesserede til denne spændende kombination,
hvor der både er lagt vægt på mentalitet, sundhed og eksteriør.