Colliens historie

Collien er en gammel skotsk hyrdehunderace.

Det er uvist, hvornår racen opstod, men de første beskrivelser af collien stammer fra et stykke inde i 1900tallet.

Den ældste zobel/hvide collie man hører om er
Old Cockie,
også kaldet Cockie Boy. 
Old Cockie var født i 1868 og  egentlig var han nok mere brun/hvid end zobel/hvid. Dengang var zobelfarven meget sjælden, de fleste collier havde farverne tricolour eller blue merle. 
Old Cockie var en af de første hyrdehunde der blev udstillet, det var på
Birmingham National Dog Show i 1870.
Old Cockie fik en datter kaldet
Maude og sammen med Trefoil
fik hun hvalpen 
Ch Charlamagne,
der blev født i 1879. Charlamagne blev bedstefar til
Ch Metchley Wonder
en storvindende collie, der blev solgt til så høj en pris at det gav genlyd.
Ch Metchleys søn
Ch Christopher,
blev født i 1887, og alle vores collier i dag nedstammer fra ham.

 I 1873 fødtes
Trefoil,

en tricolour han, og med ham indledtes en lang, ubrudt linie af collier, der rækker frem til i dag. Samtlige de danske certifikatvindere, hvis stamtræ det indtil nu er lykkedes at spore, ender i direkte linie ved denne ene hund.
En forbløffende kendsgerning, der vidner om, hvor stor betydning han har haft for racen.


Den ældste blue-merle collie vi hører om, er
Mr. Brackenburgs Scott,
 som er født i 1878, han omtales som værende sølvblå.
Han havde et blåt og et brunt øje.
Scott lagde grunden til de første blue-merle vindere.

På følgende hjemmeside kan man læse mere om colliens historie og se billeder af de ældste collier vi kender:
http://www.chekia.com/colliehistory.html

Dronning Victoria besøgte Skotland i ca 1850 og  blev meget begejstret for den smukke og effektive collie, og begyndte at opdrætte dem på sit skotske højsæde Balmoral.
Den kongelige interesse gjorde collien særdeles populær, og snart dukkede de første collier op på udstillinger rundt om i England.

Collien var en af de første hunderacer på hundeudstillinger.

Collien som hyrdehund

Man kan inddele hyrdehundene i forskellige grupper alt efter om de har været brugt til at forsvare en fåreflok imod ulve eller bjørne, eller om de har været brugt til at holde flokke af får samlet og drive dem fra sted til sted.
Collien har hovedsalig været anvendt til det sidste.

En hyrdehund skal være lærenem og arbejdsvillig, egenskaber der stadig karakteriserer collien.

En hyrdehund skal desuden være pålidelig og skal kunne arbejde tæt sammen med hyrden.
 Dette har bevirket, at collien stadig den dag i dag, er ligeså knyttet til sin familie, som den var til sin hyrde.

En hyrdehund skal kunne arbejde sammen med hyrden og andre hunde om at drive flokken, hvilket gør, at collien ikke er en slagsbror, den har et naturligt og instinktivt anlæg for samarbejde, og det at være en del af en flok.

Colliens navn

Navnet collie har været stavet forskelligt igennem tiderne.

1. På anglesaksisk betyder ordet
"col" faktisk "sort"
 hvilket har ført til teorier om, at racen er opkaldt efter de sort-hovede får, som var de mest almindelige i Skotland på den tid.
Disse får blev kaldt Coalsheeps og hundene Coalydogs med forskellig udtale og stavemåde fra egn til egn.

2. På gælisk betyder ordet
"collie" faktisk "useful"
 med andre ord var collien en nyttehund.

3. På keltisk betyder ordet 
"Coelio" faktisk  "en man kan stole på"
hvor man mener at coelio er afledt af ordet collie.


Colliens varianter

Der findes to varianter af collien

1. En korthåret
 2. En langhåret

Hvor den langhårede er mest populær.

Collien findes i tre farver:

1. Zobel (tan/hvid)
2. Tricolour (sort/hvid/tan)
3. Blue merle (sølvblå/hvid/sort/tan), evt blå øjne.

Hvor farven zobel er den man ser mest.

Nogle er de sidste år begyndt at opdrætte hvide collier eller hvide collier med farvet hoved, disse farvevarianter er ikke godkendte farver, og disse hunde kan ikke få stamtavle i
Dansk Kennel Klub.
Ofte har de stamtavle i klubber, hvor stamtavlen med få tryk kan bestilles over nettet, altså uden nogen former for kontrol.

I starten avlede man hundende efter deres evner, men senere begyndte man at gå efter udseendet.

Dette skabte to forskellige slags collier:

1. Den amerikanske collie 
2. Den engelske collie

Den amerikanske collie er tættest på den gamle type og er noget større og kraftigere bygget end den engelske.

Den engelske collie kan opdelses i en moderne type og en klassisk type collie og ses oftest på hundeudstillinger.
Den engelske type er mere fin i det end den amerikanske, og den er også lidt mindre end den amerikanske.
Ser man på den engelske type collie, hvor der findes de moderne og de klassiske, kan man lidt groft sige, at de moderne er lidt mindre end de klassiske og har et noget mere markeret stop, de er kortere i kroppen og har noget mere pels.

Kennel Ebony Moor
opdrætter den engelske, klassiske type collie, men bag nogle af vores hunde og hvalpekuld ligger der også amerikanske linjer.

Colliens psyke

Igennem tiderne har der været problemer indenfor collieracen med nervøse hunde, hvilket skyldes den voldsomme popularitet der var i 60´erne og op til midten af 70´erne.
Avlerne kunne sælge hvad som helst, og det prægede avlen af hundene dengang, der blev fremavlet collier med temperementer, som ikke var racetypiske.

Collien vil gøre alt hvad den kan, for at gøre sin familie tilpas, og den tager skæld ud og hård irettesættelse meget nært. Det betyder dog ikke, at man ikke må irettesætte den eller opdrage på den, men man kommer længst med en collie (og mange andre racer) med positiv indlæring og belønning af det gode og rigtige den gør, i stedet for at skælde ud over det den gør forkert. 

Collien bliver en dejlig, glad og helt igennem fantastisk hund, hvis den roses når den gør noget rigtigt, hvilket heldigvis også er de principper for hundeopdragelse langt de fleste lydighedsinstruktører benytter sig af i dag.

Det er en god idé, at man ved køb af colliehvalp, ser forældrene, så man kan vurdere deres mentale og psykiske tilstand, så man ikke køber en hvalp med dårligt og nervøst temperement, det er nemlig arveligt.
Desuden er det vigtigt at købe hvalp fra steder, hvor socialisering og prægning er i højsæde, så man ikke køber en hvalp der er bange og nervøs, støt det gode og sunde opdræt, en hund er en invistering i en mangeårig ven og følgesvend.

Colliens udseende og pels

Collien er en middelstor hund.

Hannerne vejer mellem 21 - 29 kg og er
mellem 56-61 cm i skulderhøjde.

Tæverne vejer mellem 18 - 25 kg og er
mellem 51-56 cm i skulderhøjde.

Collien er en elegant hund, der kendes på sin meget smukke og store pels. Den er en af verdens absolut smukkeste hunderacer.
Collien er ud over at være betagende smuk, en majestætisk og meget æstetisk type hund.

Pelsen kræver ca. ½ times grundig børstning om ugen.
Hvis man overvejer at gå på udstilling med sin hund, skal man påregne noget længere tid til pelspleje.

Collien i Danmark

Først i år 1900 findes de første collier opført i den danske hundestambog, i dette år stambogføres fem collier.

Under 1. verdenskrig og 20 år frem stambogføres kun ialt 37 collier, hvilket bevidner opdrætternes vanskelige kår i den periode.

Først efter 2. verdenskrig vækkes interessen for racen her i Danmark, og i slutningen af 40´erne bliver det grundlæggende avlsmateriele skaffet til landet især fra de andre skandinaviske lande.

Interessen stiger støt og topper i 1965, hvor der var registreret ialt over 18 000 collier.

Colliens popularitet

I 30´erne skriver forfatteren Eric Knight novellen
 "Lassie come home"
 og i 1940 bliver den første bog om Lassie en bestseller.

I 1943 filmatiseres historien om Lassie og det blev til en 17 år lang TV serie, der gjorde racen voldsom populær, mange kalder stadig collien for en
"Lassie-hund".

I filmene om Lassie brugte de hanhunde i hovedrollen som Lassie, selvom Lassie er en tæve.
Las eller Lassie er et skotsk kælenavn for pige.

Den voldsomme popularitet gjorde, at der i den periode blev avlet rigtig mange collier.
Konsekvenserne er beskrevet under
"colliens psyke"

Collien i familien

Collien er en meget intelligent, selvbevidst, skarpsindig, livlig, vågen, mild og lærenem hund.
Den knytter sig stærkt til sin familie og den holder af familiens børn.

Den vil gerne have hele familien samlet og placerer sig helst på et strategisk godt udvalgt sted, så den kan holde øje med alt hvad der sker, så ofte ligger den i vejen midt i det hele.

Som udgangspunkt er collien børnevenlig
såfremt den vænnes til venlige børn.
Børnene skal lære at omgåes hunden på en ordentlig måde, og de skal kende til hundens kropssprog og acceptere dens behov for fred og hvile.

Børnene skal lære, at hunden er et levende væsen og ikke et stykke legetøj, dens rettigheder skal respekteres, bl.a skal den have fred når den spiser eller vil sove.

Hvis man behandler sin collie ordentlig får man en fantastisk hund, der falder ind i familiens rutiner og vaner, den er næsten selvopdragende på det punkt.

Collien elsker udfordringer, den elsker at få opgaver og hjernegymnastik.
Den er nem at opdrage, og den fortjener masser af luft, motion og aktiviteter.

En god måde at aktivere en collie på, er at gå til lydighedstræning, ringtræning eller agility, det er noget collien elsker og har
store evner for.

Mindre kan også gøre det, gåture, øvelser, boldspil og leg i haven er aktiviteter collien kan lide, det vigtigste er at collien får frisk luft og bliver altiveret og frem for alt får lov til at være med i familiens gøremål.


Dansk Collie Klub

Collieklubben har udgivet en folder om de to collievarianter, den korthårede og den langhårede.

Den er illustreret med mange flotte billeder af collier med de tre forskellige farvevarianter.

Folderen kan ses her:
http://collie.dk/files/colliefolder_2008.pdf

Referencer

Alle disse oplysninger om den dejlige collie har jeg fået fra  bøger og fundet information om på nettet.
Især colliebogen fra DKK kan varmt anbefales, hvis man overvejer at blive collieejer.

1. Dansk Kennel Klub: "Collie", racehunde i Danmark.
2. Lademanns dyreserie: "Hunde".
3. Wikipedia (internettet)
4. Collie.dk

Old Cockie

Trefoil

Ch. Metchley Wonder

Ch Christopher